United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da han så havde kvædet, taug han stille en stund og lo, og derpå døde han. SIGURD. Det skal du lidet agte. ØRNULF. Ja ja, hvem vet! Skal vi to stedes til møde igen! Ja, Ørnulf, du får tænke om mig hvad du vil; men jeg kan ikke skilles fra dig som din uven. ØRNULF. Hvad er din agt? GUNNAR. At række dig hånden til fred før du rejser.
De fremmede lo, præsenterte sig, og forklarte at de var kommet i aeroplan om morgenen og hadde landet i en dal bak byen.
Og overdrevent spøkefuld, for at dække over sin forvirring, tok han og krystet hende, og de lo i vilden sky begge: «Nydelig kjæreste faa kjende joda. Du lugter av terpentin og oljefarver.» «Tøv min elskede. Jeg har snart ikke tat i en pensel paa tre uker. Men du skal værsgod vaske dig du.»
Men oppe i Højden sused den evige Sang, Vejrets Lyd, den fjærne, toneløse Summen, som aldrig tier. Jeg lytted så længe til dette endeløse, syge Sus, at det begyndte at forvirre mig; det var visselig Symfonierne fra de rullende Verdner over mig, Stjærner, der intonered en Sang . . . . »Det er Fan heller!« sagde jeg og lo højt, forat stive mig op; »det er Natuglerne, som tuder i Kana'an!«
Jeg havde tre Kammerater med, og jeg havde båret mig ad som en gal; jeg havde bestemt været fuld da også, desværre! Hvorfor troed hun det? Jo, jeg havde leet så. Jaså. Å, ja, jeg lo meget dengang. Men ikke nu længer? Å, jo, nu også. Det var herligt at være til! Vi kom ned mod Karl Johan. Hun sagde: »Nu går vi ikke længer!« Og vi gik atter opad Universitetsgaden.
Vi maa nemlig leve økonomisk vi, ser De.» Han lo ogsaa: «Ja hvad kalder dere økonomisk perler og koraller .» «Aa saan luksus . Jeg synes næsten, det er det nødvendigste litt av det. Nei vi bor billig og spiser billig kjøper silkeskjærf og har te og tørt brød og ræddiker til aftens etpar uker.» Hun var færdig med at spise og tændte en frisk cigaret.
Åhå!« Hun lo med en Gang, højt, inderligt som et Barn. »Nej, hvor De er slu! Det sagde De bare, forat få mig til at tage Sløret af. Ikke? Ja, jeg forstod det. Men det skal De være blå for . . . . til Straf.« Vi begyndte at le og spase, vi talte ustandseligt hele Tiden, jeg vidste ikke, hvad jeg sagde, jeg var så glad. Hun fortalte, at hun havde set mig engang før, for længe siden, i Teatret.
Kjolen min var revet aldeles i filler du ser ut som en gatejente, sa Borghild. Det kommer du nok til at ende som, sa hun. Jeg lo jeg. Klokken var fem. Men jeg hadde jo git mig tilslut, kan du vite. Hadde det ikke været for en ting. Sommetider sa han, du er fan ta mig den eneste anstændige pike, jeg har truffet der er sgu ikke den mand, som greier at faa dig til at falde. Var det ikke forfærdelig?
Jeg skrev forresten hjem til min mor efter vinterfrakken min igaar.» «Aa her kan nok være noksaa skarpt her og. Likte De Dem i Florens hvor længe var De der?» «Fjorten dage,» sa Helge. «Jeg tror, jeg kommer til at like Rom bedre.» Den anden unge pike lo. Hele tiden hadde hun gaat og smaamukket paa italiensk.
Saa lo hun: «Uf dere er saamen slik allesammen jeg tror ikke nogen av dere get. Per bacco .» «Det far ni inte tro, Francesca,» Ahlin løftet hodet fra haanden et øieblik. Hun lo igjen. «Ja jeg skal ha mere likør jeg, dere!» Bortimot morgen gik Helge ved siden av Jenny Winge gjennem mørke, utdøde gater. Engang stanset selskapet foran dem. To halvstore gutter sat paa en stentrap.
Dagens Ord
Andre Ser