United States or Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fem sommere gik, og der gik vel ni; så klagelig rinde mine dage liden Kirsten så ikke solen i li. ret aldrig du kommer tilbage Dalen har blomster og fuglesang; så klagelig rinde mine dage i berget er der guld og en nat så lang. ret aldrig du kommer tilbage
Det var oppe i Borghesehaven, at Gram hadde kommet bort til ham. Etpar dage efter begravelsen. Han hadde sittet der i solskinnet. Han var saa træt. Det var han, som hadde maattet ordne med det altsammen og gi de nødvendige forklaringer til alle kanter i anledning undersøkelserne om selvmordet, begravelsen til fru Berner hadde han skrevet, at hendes datter var pludselig død av hjerteslag.
»Så er De lige så rig, som jeg«, sagde han og gav sig til at ordne Garnpakker. »Å, vis mig ikke bort ikke nu!« sagde jeg, på en Gang kold over hele Legemet. »Jeg er virkelig næsten død af Sult, det er mange Dage, siden jeg nød noget.« I yderste Alvor, uden at sige noget, gav han sig til at vrænge sine Lommer, en efter en. Om jeg ikke vilde tro ham på hans Ord, hvad?
Du har stået for mig hver dag, hver time jeg leved her; jeg vilde rive dig ud af mit sind, men mægted det ikke; nu gøres det ej nødigt, nu da jeg ved du elsker mig. Hvis så er, da vid, jeg har elsket dig; nu er det forbi; jeg har glemt de dage. HJØRDIS. Sigurd, der lyver du! Såmeget er jeg værd, at har du engang elsket mig, da kan du aldrig glemme det. Det må jeg; det vil jeg nu!
Hvis Dick havde besluttet at gaa i hundene, saa gjerne for mig. Men slig gaar det, naar folk ikke faar raset ud i ungdommen, saa maa de rase naar de bliver gamle, og da bliver de titusen gange værre. Naa ja. Der gik nogen dage, hvor Dick skinnet lidt op igjen, og hun kom hver middag og onkeldicket ham.
Da svigted de koglende kunster brat, og barnet gik atter i mulm og nat; det var forbi med gammen og lege; af savn og længsel blev kinderne blege; det sygnede hen og leved alle dage i en evig, en unævnelig klage. Nej, nej, min ungdom er mere værd. Tre år af mit liv har jeg ofret ham, min husbond; men nu må det briste. Mægted jeg længere sligt at friste, måtte jeg være som duen tam.
Tidens sønderbrudte Krands har han atter sammenbunden: smigrende som Ammemunden hvisker til min vakte Sands gamle Dage ved mit Øre. O hvad Toner faaer jeg høre!
Og hun tænkte altid paa det samme husket de dage, hun hadde hat gutten den første tiden, den matte, fredelige lykke, mens hun laa og frisknet til siden, da hun sat oppe og frau Schlessinger viste hende tilrette med at bade og stelle og klæ og reve ham og da de reiste sammen til Warnemünde for at kjøpe fint tøi og blonder og baand, og hun kom hjem og klippet og sydde og tegnet og broderte gutten hendes skulde ha nogen fine klær istedetfor det tarvelige færdigkjøpte, hun hadde bestilt fra Berlin.
Mindre syntes Slottets Park, spettet fuld af lysgrøn Mark, skjøndt endnu et mægtigt Strøg, der i Fjernet dunkelt blaaned som en sjunken bølget Røg, langstrakt op mod Slottet skraaned; men det Selv, det Selv tillod, som det uforandret stod, Ingen ifra gamle Dage Feil af Stederne at tage. «Stille! Bilidt!
Byen var atter i den største Ophidselse, og de samme Folk, som nogle Dage før havde hengivet sig til de videst gaaende Forhaabninger, var nu dem, der ivrigst forfægtede akkurat de modsatte Anskuelser.
Dagens Ord
Andre Ser