United States or Niger ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg visste ikke selv, hvad det var, jeg visste bare, jeg orket ikke høre dig si slik jeg visste, jeg kunde ikke la det ske det var, som det gjaldt mit eget liv . Og du snakket om barnet det gjorde saa vanvittig ondt at du hadde lidt saan, og jeg kunde ikke hjælpe og ja, jeg visste det ikke da, men det var vist det og, at jeg vilde, du skulde holde av mig . Og jeg forstod det alt, Jenny, den grænsesløse kjærlighet og det forfærdelige savn for slik holder jeg jo netop av dig.
Jeg hadde glædet mig saa til alt det, som skulde komme, saa jeg syntes næsten ikke, jeg hadde faat lagt merke nok til alt som var, den tiden jeg hadde ham eller kysset ham nok, eller set nok paa ham endda jeg gjorde jo ikke andet de ukerne . Og saa var der bare savnet igjen du kan ikke forstaa, hvordan det kjendtes. Det var som hele min krop verket av savn efter ham.
Så knuger naget også dette hjerte; som dit af hadet, hærdes det til stål; som dig, mig røvedes hvert håb, jeg nærte; mit levnet er som dit foruden mål. Og dog jeg gemmer taus min kval, mit savn; og ingen aner, hvad der gløder i mig. De håner og foragter mig, de usle; de fatter ej, hvor højt mit hjerte slår for ret og frihed, og for alt, hvad ædelt bevæged sig i nogen Romers sind.
Ja, mer end nok for mig, som tabte alt. AURELIA. O, grubl ej over, hvad der ej kan ændres; forglem, hvad du CATILINA. Vel den, der kunde glemme, der kunde rive mindet ud af sjælen, og alle håb, og alle ønskers mål! Det kræver tid, før jeg så vidt kan komme; men jeg vil stræbe AURELIA. Jeg vil hjælpe dig; og du skal finde lindring for dit savn. Dog, bort herfra vi må så snart som muligt.
FALK. Så det er kærlighedens friske kilde, som hvisker om, hvad enken har forlist, hin kærlighed, som sletted "savn" og "klage" af sproget ud i lykkens lyse dage! Så det er kærlighedens sejersflod, som ruller gennem ægteparrets årer, hin kærlighed, som kækt på skansen stod, og trådte skik og vedtægt under fod, og lo af alle verdens kloge dårer!
Den var lysegraa, for solen skinnet her, og den mørke cypreslund stod som en mur bakom. Gunnar holdt hænderne for sit ansigt og bøiet sig ned paa knæ, til han laa med hodet nedpaa de visne blomsterkranse. Han kjendte vaarens træthet i alle lemmer, og blodet randt sykt av sorg og savn ved hvert av hans hjertes tunge slag.
Og for mig, som tog mod din kjærlighed, skjønt jeg burde vidst, at et kjærlighedsforhold mellem os var umulig og unaturlig for mig har disse maaneder bragt usigelig lidelse og sorg og savn, Jenny, et savn, som du ikke kan gjøre dig forestilling om, savnet af dig, af din ungdom, af din skjønhed, din velsignede kjærlighed.
Dagens Ord
Andre Ser