United States or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun har bare så listelig sørget for at stå på en god fod med ham så længe til tiden kom. GREGERS. Dette her tror du ikke selv, Hjalmar. HJALMAR. Det forfærdelige er jo netop, at jeg ikke ved, hvad jeg skal tro, at jeg aldrig kan få vide det. Men kan du da virkelig tvile på, at det må være, som jeg siger? Hå-hå, du stoler for stærkt på den ideale fordring, min gode Gregers!
Jeg kunde kanske været lidt hurtigere, ganske lidt hurtigere, hvis jeg havde anstrængt mig; der var ingen Råd med det, det gjorde ondt i min ene Fod, et Par Tæer blev maset; jeg følte, at de ligesom krølled sig sammen inde i Skoen. Brødkøreren holder Hestene an af alle Kræfter; han vender sig om på Vognen og spørger forfærdet, hvordan det gik.
FALK. Nej, den har plads for to, min fremtids båd! Vi skilles ikke. Svanhild, har De mod, så følges vi i kampen fod for fod! SVANHILD. Vi følges?
Mismodig over ikke at kunne gøre min Artikel istand, stak jeg igen Papirerne i Lommen og læned mig bagover på Bænken. I dette Øjeblik er mit Hoved så klart, at jeg kan tænke de fineste Tanker, uden at trættes. Idet jeg ligger i denne Stilling og lader Øjnene løbe nedad mit Bryst og mine Ben, lægger jeg Mærke til den sprættende Bevægelse, min Fod gør, hver Gang Pulsen slår.
De to Mænd stod paa en udmærket Fod med hinanden, og Andrey besøgte sin Svigerfader saa ofte, det blot af Forsigtighedshensyn lod sig gøre, og talte aabent og frit med ham, for saa vidt som det lod sig forene med hans Forpligtelser som aktiv Oprører. Repin kendte hele Dubravnik-Katastrofen i alle dens Enkeltheder og vidste ogsaa, hvilken Fare Andrey for Tiden svævede i.
Jeg kunde ikke sætte mig på en Bænk for mig selv eller røre min Fod noget Sted hen, uden at blive overfaldt af små og betydningsløse Tilfældigheder, jammerlige Bagateller, som trængte ind i mine Forestillinger og spredte mine Kræfter for alle Vinde. En Hund, som strøg mig forbi, en gul Rose i en Herres Knaphul, kunde sætte mine Tanker i Vibren og optage mig for længere Tid.
Er det sligt noget, du har gåt og grublet på i alle disse år der oppe? Jeg kan forsikkre dig, Gregers, her i byen er de historier glemt for længe siden for mit vedkommende. GREGERS. Men den ulykkelige ekdalske familje da! WERLE. Hvad vilde du da egentlig, jeg skulde gøre for de folk? Da Ekdal kom på fri fod igen, var han en nedbrudt mand, rent uhjelpelig.
Hun vidste, at han var lige ved at gaa, og at hun selv om hun døde her paa Stedet foran hans Fod eller forsøgte at knuse sit Hoved mod Muren der ikke vilde kunne holde ham tilbage. En Sten vilde have mere Medfølelse end han nu! Han vilde kun føle Foragt for hendes Svaghed Hvorfor hvorfor var han dog kommen
Lidelserne gjorde mig mer og mer ufølsom; det banked stærkt i min såre Fod, jeg havde endog Indtryk af, at Smærten forplanted sig opad hele Læggen, og ikke engang det gjorde synderlig ondt. Jeg havde udstået værre Fornemmelser. Så kom jeg ned på Jærnbanebryggen. Der var ingen Trafik, ingen Støj, kun hist og her et Menneske at se, en Sjouer eller Sjømand, som drev om med Hænderne i Lommen.
»Ja, det var det!« svared jeg. Og vi begyndte påny at springe omkring. »Jeg synes, De halter?« »Ja, jeg halter kanske lidt, bare lidt forresten.« »Sidst havde De en sår Finger, nu har De en sår Fod; det er svært, så mange Plager De har.« »Å, ja. Jeg blev lidt overkørt for nogle Dage siden.« »Overkørt? Fuld da igen?