United States or Belgium ? Vote for the TOP Country of the Week !
SIGURD. Mig tykkes at så er billigt; du får gøre som hun siger. DAGNY. Ilde vil det tykkes dine grander på Island, når arveøllet skal drikkes over Ørnulfs ætlinge, og intet kvad er digtet. Til at følge dine sønner har du tid nok. ØRNULF. Nu ja, jeg vil prøve det; og du, Dagny, lyt til, at du siden kan riste kvadet på kævle!
Og øjeblikkelig genvinder hun Fatningen, ser frækt på mig, rigtig overlegent ser hun på mig, og trækker sig så tilbage med en bebrejdende Bemærkning til sin Søn. Hun taler højt, så jeg kan høre det, og siger til ham: »Fy, du måtte skamme dig for at lade Folk se, hvor slem du er!«
Du kom ved nattetid; du banked på min dør; og jeg lukked dig ind. Du talte til mig. Hvad var det du talte? Du stirred mig ind i øjet. Hvad var det for en gådefuld magt, der dåred mig og kogled mig ind som i et trolddoms-net? Du må ikke se på mig efter dette . Tro, siger du? Du har mig jo. Jeg er jo din ; må være det i al evighed.
Han står og tænker en liden Stund på dette, blir åbenbart meget tvivlrådig om, hvorvidt jeg er en ærlig Mand eller ikke. Endelig siger han: »Burde De ikke heller have leveret Pengene tilbage?« »Nej, hør her,« svarer jeg, »jeg vilde ikke bringe Dem i Ulejlighed, jeg vilde spare Dem. Men det er Takken, man har, forat man er ædelmodig.
Hendes Ansigt skifter Farve, har snart det ene, snart det andet Udtryk, og hun ånder ganske hørligt; selv Knapperne i hendes Kjole synes at stirre på mig som en Række forfærdede Øjne. »Bryd dig ikke om ham,« siger hendes Ledsagerske og trækker hende i Armen; »han er jo fuld; kan du ikke se, at Manden er fuld!«
LENTULUS. Forklar, hvad mener du? CATILINA. Jeg træder af; du fører hæren i mit sted Det vil du? CATILINA. Jeg vil. Men vær på alting forberedt; thi vid, vort forehavende er røbet; senatet kender alle vore anslag; dets hær omringer os LENTULUS. Hvad siger du? CATILINA. Nu vil jeg kalde vore venner sammen. Kom med, og stil dig frem som deres fører; jeg takker af. Nej, vent dog, Catilina!
De loe ad ham som de Forbigaaende ad gamle Adrian. En høj, alvorlig, sortklædt Mand nærmer sig Fantasten. Publikum viger ærbødig tilside. »Følg mig!» siger han venligen, »Du er Maler.» Det var Mesteren David , som førte Gros , »Amor og Psyches» Maler, som sin Discipel til sit Atelier.
GINA. Jo, Berta, nu behøver ikke Ekdal at ta' nogen tingen fra grosserer Werle. Vil De hilse Deres tilkommende mand fra mig og sige, at jeg i den nærmeste fremtid agter at gå til bogholder Gråberg GREGERS. Hvad! Kan du ville det? HJALMAR. gå til bogholder Gråberg, siger jeg, og forlange en konto over det beløb, jeg skylder hans principal.
Dog han siger undertiden, at de ramme ind fra Siden, saa hans Hjerte, om man blot undte ham saa meget Godt, ud af Brystet det at skjære, af de mange faldne Skud som et Kogger maa see ud, fyldt med Pile, alle smykte med en Krands af sorte Fjære, ud af Djævlevinger rykte.» Vogteren i Bedlam standste i sin bedste Passiar, som om Ting han eftersandste.
Processen hviler på en paragraf, som siger: konen skal sin husbond følge. Dens ord er klare, det kan ingen dølge FRØKEN SKÆRE. Ja så; men hvor blir da forliget af? STRÅMAND. Hun lyde må en lov, som kom fra oven Ja det går an! FRU HALM. Ja visst! FRØKEN SKÆRE. Så skilles trætten. På fru Halms opfordring sætter damerne sig om bordet.
Dagens Ord
Andre Ser