United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !
De hadde gjort sin pligt ved at hjælpe mandskapet paa den anden flyvemaskine mot de indfødte. Skulde de saa flyve direkte videre? Eller skulde de lande paa rydningen et øieblik, de ogsaa, for at faa en hyggelig passiar med skurken Schultz? Det var Sir Ralph som hadde fremsat disse spørsmaal.
Tankerne tumlet vildredig omkring mellem stumper av dagens passiar med Gunnar og Cesca. Midt i dette blev hendes forundring staaende lysvaaken over den kjendsgjerning, at hun var blit fuld! Hun hadde da virkelig aldrig været det før pleiet neppe at kjende det, selv om hun drak endel. Men nu var det nok forresten forbi hun følte sig mat og søvnig og kold.
Herunder holdt jeg følgende tyste Passiar: Ja, ser De, man er bleven lidt fattig, en øjeblikkelig Forlegenhed . . . . Udslidte, siger De? De må ikke forsnakke Dem. Jeg vil se på den, som slider mindre Knapper, end jeg. Går altid med Frakken åben, skal jeg sige Dem; det er bleven en Vane hos mig, en Egenhed . . . . Nej, nej, når De ikke vil , så!
„Passiar! Rokhalsky er sikker nok,“ udbrød hun og gik hen imod Porten, som hun aabnede. Andrey lagde Mærke til, at der indenfor og paa de hvide Stentrin var Spor af mange og store Fødder, og idet han resolut greb hendes Arm og stak den ind under sin, trak han hende ud paa Gaden.
Nej, egentlig var Ordet egnet til at betyde noget sjæleligt , en Følelse, en Tilstand om jeg ikke kunde forstå det? Og jeg husker mig om, forat finde noget sjæleligt. Da forekommer det mig, at nogen taler, blander sig ind i min Passiar, og jeg svarer vredt: Hvadbehager? Nej, din idiotiske Mage findes ikke! Strikkegarn? Å, rejs til Helvede! Nu måtte jeg rigtig le!
Og jeg dused og tænkte og led ganske hårdt. Jeg havde fundet mig en liden Sten, som jeg pudsed af på mit Frakkeærme og stak i Munden, forat have noget at gumle på; ellers rørte jeg mig ikke og flytted ikke engang Øjnene. Mennesker kom og gik, Vognrammel, Hovtramp og Passiar fyldte Luften. Men jeg kunde jo forsøge med Knapperne? Det nytted naturligvis ikke, og desuden var jeg så temmelig syg.
Jeg retter mit Blik mod et vist Punkt på Væggen; der hænger en liden Bjælde i et Læderhalsbånd, og nedenunder den en Bundt Snøre. Og jeg står og stirrer på disse Sager. Betjenten, som mener, at jeg vil slå af en Passiar, eftersom jeg giver mig så god Tid, siger, idet han ordner endel Indpakningspapir, som flyder om på Disken: »Det ser ud til, at vi skal få Vinter nu.« »Hm.
Sir Ralph kom raskt og livlig ned og hilste hjertelig paa Dale. „Se det,“ sa han. „Jeg er saa glad fordi De hadde tid til at bile over til mig. Kom ind.“ Dale nød sin verts gjestfrihet og interessante passiar.
Dagens Ord
Andre Ser