United States or Ukraine ? Vote for the TOP Country of the Week !
De latterligste Tanker sysselsatte mig, og hver Ting gjorde mig bange. Det lille Hul i Væggen ved min Seng beskæftiger mig meget, et Spigerhul, jeg finder, et Mærke i Muren. Jeg føler på det, blæser i det og søger at gætte mig dets Dybde. Det var ikke noget uskyldigt Hul, slet ikke; det var et rigtig intrikat og hemmelighedsfuldt Hul, som jeg måtte vogte mig for.
„Naa, hvordan gaar det, Sam?“ spurgte David. „De ventede mig vel ikke saa snart?“ „Jeg ventede Dem slet ikke, Hr. David eller rettere ikke i Dag. Jeg tænkte, at De først kom i Morgen.“ „Jeg havde noget at tage Vare paa,“ svarede den unge Mand og satte sig i en Lænestol af tvivlsom Kulør og skrækkeligt Udseende, som stod op imod Væggen. Samuel balancerede paa en høj Træstol, som manglede et Ben.
Idet han løb forbi Gasblusset, fik han en god Idé han slukkede Gassen. Ved næste Afsats gjorde han det samme, og med en lynsnar Bevægelse kastede han Bænken, der stod langs Væggen, paa tværs over Gangen. Der var nu ganske mørkt paa Gangen, og hans Forfølgere sagtnede deres Løb.
ELINE. Nu ja, lige godt; bliv kun ved! BJØRN. Og så begav det sig engang BJØRN. Hvad nu? Hvad går der af jer? BJØRN. Hvilket? ELINE. Det er der! Ja, ved Kristi kors, det er der! Hvor? ELINE. Hys; stå stille! Rør dig ikke; lad dig ikke se! Vent; der kommer månen frem . Kan du skimte den sorte skikkelse ? BJØRN. Ved alle hellige ! ELINE. Ser du, der vender hun Knut Alfsøns billede indad mod væggen.
Det er dine penge; men før jeg gaar med paa dette, før skal vi sælge hele skrabejernshaugen efter vægt.» «Sælge «Styggen». Det mener du ikke.» Nu var Jonas Ratjes taalmodighed slut. Han røg op i et gnistrende sinne, slog i væggen saa det skranglet i hytten og svor og bandte baade paa det ene og det andet. Det var et stort ordforraad Jonas Ratje havde til raadighed, naar han var i det hjørne.
Jeg raver hen til Døren, som jeg prøver at åbne, kaster mig et Par Gange mod den, forat sprænge den, støder mit Hoved mod Væggen, jamrer højt, bider mig i Fingrene, græder og bander . . . . Alting var roligt; kun min egen Stemme kastedes tilbage fra Murene. Jeg var falden om på Gulvet, ude af Stand til længer at tumle om i Cellen.
«Nei læs da, Jenny jeg skal ikke forstyrre jeg skal ligge ganske stille her indtil væggen bare.» Jenny lot, som hun læste en stund. Fransiska hikstet forgraatt av og til. Saa spurte Jenny: «Kan jeg slukke eller vil du, den skal brænde?» «Nei tak, bare sluk du!» I mørket slog hun armene om Jenny og fortalte hulkende: Hun hadde været paa kampanjen med Hjerrild igjen. Og saa hadde han kysset hende.
Idet han reiste sig, kom nok et smeld og drøn, og straks efter hørtes fottrin i gangen mellem forkahytten og salongen. Kerr løp over gulvet og klemte sig op mot væggen ved siden av døren. En mand viste sig i døraapningen, anføreren, som ikke saa Kerr klemt op mot væggen, men blev forbauset staaende ved at se begge gutterne staa opreist.
Men Jenny likte sit værelse med de kugleblaa tapeter og litografierne efter Exner paa væggen og de hvite heklede tepper allevegne, paa sengen og i den amerikanske gyngestol og paa komoden, hvor fru Rasmussen hadde sat en stor rosenbuket den dag, hun kom.
»Ja. Hvad har du været der med?« Mine Knæ skalv, jeg støtted mig mod Væggen og rakte ud min Hånd med Knapperne. »Hvad Fan?« råbte han. »Nej, nu går det for vidt!« »Godnat!« sagde jeg og vilde gå; jeg følte Gråden i Brystet. »Nej, vent et Øjeblik!« sagde han. Hvad skulde jeg vente efter?
Dagens Ord
Andre Ser