United States or Latvia ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Ja. Hvad har du været der med?« Mine Knæ skalv, jeg støtted mig mod Væggen og rakte ud min Hånd med Knapperne. »Hvad Fan?« råbte han. »Nej, nu går det for vidt!« »Godnat!« sagde jeg og vilde gå; jeg følte Gråden i Brystet. »Nej, vent et Øjeblik!« sagde han. Hvad skulde jeg vente efter?
Saa banket hun paa Gunnars dør . Men han var ikke inde. Hun saa efter oppe paa taket, der var ingen. Hun gik ind til sig selv og tændte lampen. Med armene korset over brystet sat hun og stirret ind i flammen reiste sig og drev hvileløs paa gulvet og satte sig igjen som før . Opspilt lyttet hun efter hver lyd fra trappegangen. Aa bare Gunnar kom.
Jeg fik betændelse i brystet, og smerten og feberen kjendtes som bare savnet, der slog ut. Jeg savnet ham i armene og mellem hænderne og mot kindet . Et par ganger i de sidste ukerne lukket han haanden om fingeren min, naar jeg stak den ned til ham. Engang hadde han faat fat av sig selv paa noget av haaret mit, som var glidd ut . De søte, søte smaa hænderne hans .»
GREGERS. Det kunde ligne Dem at kalde for stank, hvad jeg bringer ind i huset. Hør, herr Werle junior, jeg har Dem stærkt mistænkt for, at De går med «den ideale fordring» uforkortet i baglommen endnu. GREGERS. I brystet går jeg med den. RELLING. Ja, hvor fanden De så har den, så vil jeg ikke rå' Dem til at spille inkassator her, så længe jeg er inde. GREGERS. Og hvis jeg gør det alligevel?
Dog han siger undertiden, at de ramme ind fra Siden, saa hans Hjerte, om man blot undte ham saa meget Godt, ud af Brystet det at skjære, af de mange faldne Skud som et Kogger maa see ud, fyldt med Pile, alle smykte med en Krands af sorte Fjære, ud af Djævlevinger rykte.» Vogteren i Bedlam standste i sin bedste Passiar, som om Ting han eftersandste.
RELLING. Hvorledes gik det til? HJALMAR. Å, hvad ved jeg ! GINA. Hun vilde skyde vildanden. RELLING. Vildanden? HJALMAR. Pistolen må være gåt af. RELLING. Hm. Ja så. EKDAL. Skogen hævner. Men jeg er ikke ræd alligevel. HJALMAR. Nå, Relling, hvorfor siger du ingen ting? RELLING. Kuglen er gåt ind i brystet. HJALMAR. Ja, men hun kommer sig da! RELLING. Du ser vel, at Hedvig ikke lever.
Men Olaf Skaktavl var for rap på hånden. OLAF SKAKTAVL. For ham kan I være tryg; han forråder ingen. OLAF SKAKTAVL. Seks tommer stål i brystet. Jeg fældte ham med min venstre hånd. FRU INGER. Ja, ja, den højre var også for god til sligt. OLAF SKAKTAVL. Det må I om; tanken var eders. Og nu til Sverig! Fred med jer så længe! Når vi næste gang træffes på Østråt, kommer jeg selv anden.
Mod natligt overfald vi må os sikre; vi véd jo ej, hvor vore fiender står. Nu samler skyerne sig mer og mer; det er en mørk og uvejrssvanger nat; en fugtig tåge klemmer mig om brystet, som om den varsled uheld for os alle. Hvor er det nu, det lette sorgfri sind, hvormed jeg fordum tumled mig i krigen? Mon det er alderdommens byrde blot, som jeg fornemmer?
Kontortid fra 12 til 4; jeg havde banket på en Time forsent, Nådens Tid var omme! På Stortorvet satte jeg mig på en af Bænkene ved Kirken. Herregud, hvor det begyndte at se sort ud for mig nu! Jeg græd ikke, jeg var for træt; udpint til det yderste sad jeg der uden at foretage mig nogen Ting, sad urørlig og sulted. Brystet var mest betændt, det sved aldeles besynderlig slemt derinde.
Det havde faret værst med min Ryg og mine Skuldre; den Smule Gnaven i Brystet kunde jeg også standse et Øjeblik, når jeg hosted rigtig hårdt, eller når jeg gik dygtigt foroverbøjet; men Ryggen og Skuldrene havde jeg ingen Råd for. Hvordan kunde det dog være, at det slet ikke vilde lysne for mig?