United States or El Salvador ? Vote for the TOP Country of the Week !


Med sine Kærtegn og ved sin Ømhed skulde hun nok faa forjaget Skyerne paa hans Pande. „Hvorfor er du ikke kommen førspurgte hun mildt bebrejdende. „Jeg har ventet saadan paa dig.“ Andrey nænnede ikke at sige hende, hvor haardt han havde kæmpet med sig selv for at ruste sig til denne Gang. „Du har vel haft saa meget at gøre?“ spurgte hun.

Den dagen de tok op til Montefiascone regnet det og saa det sprutet op igjen fra stenbroen om de to kvinders opløftede skjørter og smale ankler og føtter. Men hvor de hadde ledd, de tre, mens de vasset opover den steile trange gaten, hvor regnvandet strømmet imot dem som fosser. Og da de var kommet op paa la Rocca, borgklippen midt i den lille gamle byen, saa lettet skyerne.

Jeg ved ikke; men det ved jeg, at hendes bue har været her. GUNNAR. Ja, jeg tænkte det nok! DAGNY. Ti, ti! Fældet ham natten før holmgangen, har hun endda elsket mig. Fader! Se, se! GUNNAR. Hvad er det? EGIL. Deroppe alle de sorte heste ! GUNNAR. Det er skyerne, som ØRNULF. Nej, det er de dødes hjemfærd. Moder er med dem! DAGNY. Alle gode magter! GUNNAR. Barn, hvad siger du!

Og da det billeder var færdig, flyttet hun igjen med staffeliet ut til stengjærdet mot sjøen. Men saa kom regnet i oktober det skyllet ned, en uke og to. Av og til klarnet det litt, og der seg et sykt, gult lysstreif ut mellem skyerne, over bakken med de sørgelige pilehegn, og vandpytterne i landeveien laa blanke en stund. Saa regnet det igjen.

Mod natligt overfald vi os sikre; vi véd jo ej, hvor vore fiender står. Nu samler skyerne sig mer og mer; det er en mørk og uvejrssvanger nat; en fugtig tåge klemmer mig om brystet, som om den varsled uheld for os alle. Hvor er det nu, det lette sorgfri sind, hvormed jeg fordum tumled mig i krigen? Mon det er alderdommens byrde blot, som jeg fornemmer?

»Ja, Tak, det var rigtigt godt«, sagde jeg, » får han dem, når han kommer. Der kunde være vigtige Ting i dem. GodmorgenDa jeg var kommet udenfor, standsed jeg og sagde højt midt åben Gade, idet jeg knytted Hænderne: Jeg skal sige dig et, min kære Herre Gud: du er en Noksagt! Og jeg nikker rasende, med sammenbidte Tænder op mod Skyerne: Du er Fan ta mig en Noksagt!