United States or Åland ? Vote for the TOP Country of the Week !


I den bedste Stemning læned jeg mig bagover Bænken, lukked Øjnene og blev mer og mer døsig, jeg blunded og var lige ved at falde i fast Søvn, da en Parkmand lagde sin Hånd min Skulder og sagde: »De ikke sidde og sove herinde.« »Nejsagde jeg og rejste mig straks. Og med ét Slag stod atter min sørgelige Stilling lyslevende for mine Øjne. Jeg måtte gøre noget, finde et eller andet!

Sig, mindes du det ej? CATILINA. Den tid er borte; med den min ro; og hvorsomhelst jeg går, forfølges jeg af mangehånde syner. Alt, Manlius, alt huses i mit bryst; kun ikke freden. Den er i det fjerne. MANLIUS. Forjag de sørgelige tanker. Hvil dig! Husk at morgendagen kræve tør din fulde kraft i kamp for alles frelse. CATILINA. Jeg kan ej hvile.

De sørgelige Nyheder om de fængslede Venner blev kortelig opramsede i samme forretningsmæssige Tone som Rapporterne over de døde og saarede efter et Slag. Det var Bagsiden af den underjordiske Kamp, der som en, mudret Strøm, Draabe for Draabe, sivede frem; det var ikke muligt at svælge denne bitre Drik paa én Gang.

De faa Timers Søvn, han havde faaet, havde ingen Hvile været; thi selv i Søvnen forlod Bevidstheden om den sørgelige Virkelighed ham ikke helt. Vatajko sov i samme Værelse, men med den tyveaariges dybe, lykkelige Søvn. Andrey nænnede ikke at vække ham, men klædte sig stille paa, tvang sig til at spise et Stykke Brød og listede saa ud af Værelset og ned paa Gaden.

Da kom ikke alt det vonde og sørgelige, som er i kjærligheten. Tror De vel? Tænk Gunnar er fra en fattig husmandsplads nede i Smaalenene. Men han kom til Kristiania en tante av ham paa Grünerløkken tok ham til sig, for de hadde det saa smaat hjemme hos ham. Da var han bare ni aar, og saa gik han med vask, for hun hadde strykeri, tanten, og siden kom han paa verksted.

Jeg følte Vanviddet i mit Blod, følte dets Jag gennem Hjærnen. dér skulde det ende med mig! Ja, ja! Og jeg begyndte igen min langsomme, sørgelige Gang. Dér skulde jeg altså havne! Med ét står jeg atter stille. Men ikke anholdt! siger jeg; ikke det! Og jeg var næsten hæs af Angst. Jeg bad for mig, trygled hen i Hyt og Vejr om ikke at blive anholdt.

Han var saa opfyldt af sine egne Tanker, at han ikke var i Stand til at følge Forfatterens. Han tænkte paa sin Datter og paa den vanskelige, sørgelige Stilling, hvori hendes synligt voksende Sympati for Revolutionen bragte ham. Repin var ingen Tilhænger af Revolutionen, som den var paa den Tid.