United States or Western Sahara ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og hvorfor netop gribe til denne Klokkestræng, der var længst borte fra Trappen? En ung Dame i grå Dragt med sort Pynt kom og lukked op; hun så en liden Stund forbauset på mig, derpå rysted hun på Hovedet og sagde: »Nej, vi har ikke noget idag.« Og hun gjorde Mine til at ville lukke Døren. Hvorfor havde jeg også dumpet op i det med dette Menneske?
Tilsidst sprang jeg ud af Sengen, forat finde Vandledningen. Jeg var ikke tørst, men mit Hoved stod i Feber, og jeg følte en instinktsmæssig Trang til Vand. Da jeg havde drukket, gik jeg igen tilsengs og bestemte mig til med Vold og Magt at ville sove. Jeg lukked Øjnene og tvang mig til at være rolig.
Jeg udsøger mig et hvidt, ubeskrevet Blad, og Gud ved, hvor jeg fik Idéen fra jeg laved et Kræmmerhus, lukked det varligt til, så det så ud som fuldt, og kasted det langt henad Brostenene ; af Vinden førtes det endnu lidt længer, så blev det liggende. Nu havde Sulten begyndt at angribe mig.
Mekanisk satte jeg Brillerne igen på, tog Knapperne i Hånden og gik; jeg sagde Godnat og lukked Døren efter mig som sædvanlig. Se så, der var ikke mer at gøre! Udenfor Trappegabet standsed jeg og så endnu engang på Knapperne. At han slet ikke vilde have dem! sagde jeg; det er dog næsten nye Knapper; jeg kan ikke forstå det!
Jeg blev liggende en Tid at se ind i Mørket, dette tykke Massemørke, som ingen Bund havde, og som jeg ikke kunde begribe. Min Tanke kunde ikke fatte det. Det var mig uden al Måde mørkt, og jeg følte dets Nærvær trykke mig. Jeg lukked Øjnene, gav mig til at synge halvhøjt og kasted mig frem og tilbage på Briksen, forat adsprede mig; men uden Nytte.
Jeg vil ikke vide af det, forstår De, og De kan gå Deres Vej alle, som ikke hører hjemme her. Jeg vil have Fred i min egen Lejlighed, har jeg tænkt!« Jeg sagde intet, jeg lukked slet ikke Munden op, men satte mig nede ved Døren igen og hørte på Larmen. Alle skråled med, endog Børnene og Tjenestepigen, som vilde forklare, hvordan hele Striden var begyndt.
I den bedste Stemning læned jeg mig bagover på Bænken, lukked Øjnene og blev mer og mer døsig, jeg blunded og var lige ved at falde i fast Søvn, da en Parkmand lagde sin Hånd på min Skulder og sagde: »De må ikke sidde og sove herinde.« »Nej,« sagde jeg og rejste mig straks. Og med ét Slag stod atter min sørgelige Stilling lyslevende for mine Øjne. Jeg måtte gøre noget, finde på et eller andet!
Du kom ved nattetid; du banked på min dør; og jeg lukked dig ind. Du talte til mig. Hvad var det du talte? Du stirred mig ind i øjet. Hvad var det for en gådefuld magt, der dåred mig og kogled mig ind som i et trolddoms-net? Du må ikke se på mig efter dette . Tro, siger du? Du har mig jo. Jeg er jo din ; må være det i al evighed.
Dagens Ord
Andre Ser