United States or Jersey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg følte i mit Hoved en lysende Hede, og det banked noget underligt i mine Tindinger; Vandet, jeg havde drukket, bekom mig højst ilde, og jeg gik og kasted op lidt hist og lidt her i Gaden, for ikke at blive opdaget. Således kom jeg lige op på Krist Kirkegård.
Jeg gik og sprang om hinanden, snubled, stødte mod Vogne, lagde alle spadserende bag mig, hamled op med Hestene, stred som en gal, forat komme tidsnok. Jeg vred mig indad Porten, tog Trapperne i fire Spring og banked på. Ingen svarer. Han er gået! han er gået! tænker jeg. Jeg prover Døren, som er åben, banker på endnu engang og træder ind.
Jeg gik i største Hast nedad Pilestrædet, hvor jeg vidste om en Pantelåner i anden Etage; jeg havde forøvrigt aldrig været hos ham før. Da jeg kom ind i Porten, trak jeg skyndsomt min Vest af, rulled den sammen og stak den under Armen; derpå gik jeg opad Trappen og banked på til Sjappen. Jeg bukked og kasted Vesten på Disken. »Halvanden Krone,« sagde Manden.
Du kom ved nattetid; du banked på min dør; og jeg lukked dig ind. Du talte til mig. Hvad var det du talte? Du stirred mig ind i øjet. Hvad var det for en gådefuld magt, der dåred mig og kogled mig ind som i et trolddoms-net? Du må ikke se på mig efter dette . Tro, siger du? Du har mig jo. Jeg er jo din ; må være det i al evighed.
OLAF SKAKTAVL. Som jeg siger jer. Hvis han ikke er kommen, så vil det ikke vare længe, førend FRU INGER. Nej, ganske sikkert; men OLAF SKAKTAVL. Så I var da beredt på hans komme? FRU INGER. Ja visst. Han har skikket mig budskab derom. Det var derfor I slap ind, så snart I banked på. De stiger af i gården. OLAF SKAKTAVL. Det er altså ham. Hans navn? FRU INGER. I véd ikke hans navn?
Ved en Farvehandel standsed jeg og så indad Vinduet; jeg forsøgte at læse Vignetterne på et Par hermetiske Dåser, men det var altfor mørkt. Ærgerlig på mig selv for dette ny Påfund, og heftig, næsten vred over ikke at kunne finde ud, hvad disse Dåser indeholdt, banked jeg én Gang i Vinduet og gik videre.
Det tog til at mørkne, og jeg kunde ikke blive Gutten var; han var måske gået ind. Jeg lagde Kagen forsigtigt ned, rejste den på Kant mod Døren, banked hårdt på og sprang min Vej med det samme. Han finder den nok! sagde jeg til mig selv; det første, han gør, når han kommer ud, det er at finde den! Og mine Øjne blev våde af Glæde, over, at den lille vilde finde Kagen.