» Nej , hører Deråbte hun. Og hun lagde til disse sårende Ord: »Jeg kan jo ikke være tryg for, at De ikke er vanvittigJeg holdt uvilkårlig lidt inde, og jeg sagde: »Det mener De ikke!« »Jo, ved Gud, De ser rar ud! Og den Formiddag, De forfulgte mig, De var altså ikke fuld dengang?« »Nej. Men da var jeg jo ikke sulten heller, jeg havde netop spist . . . .« »Ja, meget værre var det

Jeg har bare været lidt forsent ude . . . . en Kafé . . . . Jeg takker Dem megetHan lagde Hånden Hjælmen, da jeg gik. Hans Venlighed havde ganske overvældet mig, og jeg græd, fordi jeg ikke ejed fem Kroner at give ham. Jeg standsed og efter ham, idet han langsomt vandred sin Vej, slog mig for Panden og græd heftigere, efterhvert som han fjærned sig.

Jeg rejste mig atter op fra Vinduet, gik hen til Vaskevandsstolen og dynked en Smule Vand mine blanke Bukseknæ, forat sværte dem lidt og dem til at se lidt nye ud. Da jeg havde gjort dette, stak jeg som sædvanligt Papir og Blyant i Lommen og gik ud.

Jeg tog mig lidt fortumlet op til Hovedet, samled min Hat op fra Grøftekanten og fortsatte min Gang. Nede ved St. Hanshaugen mødte jeg en Mand, som fortalte mig, at Klokken var over fire. Over fire! Klokken var allerede over fire! Jeg strakte ud, næsten løb nedad Byen, bøjed af og tog ned til Bladet. Redaktøren havde måske for længe siden været der og forladt Kontoret!

Den kom, da de havde været gifte seks uger lige i de dage, jeg reiste fra Berlin. Hermann var reist fra hende til Dresden, da de havde boet sammen en maaned. Jeg begriber jo ikke, hvorfor han ikke kunde giftet sig lidt før. Det var jo avtalen, de skulde skilles igjen. Hun vilde det selv.» «Ischsa Jenny.

De tunge, røde Roser, hvis Blade ulmed blodige og i den fugtige Morgen, gjorde mig begærlig, fristed mig syndigt til at rapse en, og jeg spurgte om Prisen den, blot forat have Lov til at komme den nær som muligt. Fik jeg Penge tilovers, vilde jeg købe den, det fik , hvordan det vilde; jeg kunde jo nok spare ind lidt hist og her i min Levemåde, forat komme op i Balance igen.

»Død og Pine, vær lidt forsigtigråbte jeg. »Der er to dyre Glasvaser indi; Pakken skal til SmyrnaDet hjalp, det hjalp storartet. Manden bad i hver Bevægelse, han gjorde, om Forladelse for, at han ikke straks havde anet vigtige Ting inde i Tæppet.

Min salig mand listen står blandt forloverne ! Ja, din fortielse af faktum er det, som forvolder tvisten. I referater har det megen vægt at ordne kronologisk og korrekt. Men jeg kan aldrig det i mit hode, hvor de kom af det Å, du skal vel betænke ét, min gode: Man trænger ej, hvor kærligheden troner; to ømme hjerter klarer sig med lidt. FRU HALM. Og , forstår sig, tog de kredit

Hvis han mente at drage mig nærmere til sig og gøre mig bedre ved at udpine mig og lægge Modgang Modgang i min Vej, tog han lidt fejl, kunde jeg forsikkre ham. Og jeg op mod det høje næsten grædende af Trods og sagde ham dette en Gang for alle i mit stille Sind.

Saa lever du den ene Halvdel paa en andens Bekostning!“ sagde Andrey. „Thi man har beregnet, at deUlovligegennemsnitlig kun lever to Aar.“ „Ja, men de kunde i det mindste forlænge denne Frist til tre Aar, hvis de bare vilde være lidt raskere til at skifte Pas,“ svarede Georg. I dette Øjeblik blev der meldt, at Teen var serveret, og alle rejste sig for at gaa ind i Spisestuen.