United States or Réunion ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvorfor hav de han sådant Hastværk? Jeg havde slet ikke i Sinde at bede ham om en Krone, jeg vilde også med det allerførste sende ham tilbage et Tæppe, som jeg havde lånt af ham for nogle Uger siden.
Hovedkvarteret vilde under disse Omstændigheder ubetinget være den rigtige Plads for ham der vilde han kunne være absolut sikker for Politiet og holde sig indendørs i Dage, ja Uger, uden at det vakte nogens Opmærksomhed.
Olafs Plads, nokså ensomt, sammen med sin Mama, som det ikke gik an at tale med, fordi hun var så døv. Var der da noget rart i, at hun gærne vilde være lidt ude? Nej, slet ikke! svared jeg. Nå ja, hvad så? Jeg kunde høre på hendes Stemme, at hun smilte. Havde hun ikke en Søster? Jo, en ældre Søster hvordan vidste jeg forresten det? Men hun var rejst til Hamborg. Nylig? Ja, for fem Uger siden.
Der var gået Uger, siden den var i mit Eje. Hvad gik der også af mig? Den forbausede Pige vented ikke længer, men trak sig skyndsomt tilbage. Og jeg måtte lade hende gå. Folk stimled sammen om mig og lo højt, en Politibetjent trænger sig hen til mig og vil vide, hvad der er påfærde. »Ingen Ting,« svarer jeg, »slet ingen Ting!
Den kom, da de havde været gifte seks uger lige i de dage, jeg reiste fra Berlin. Hermann var reist fra hende til Dresden, da de havde boet sammen en maaned. Jeg begriber jo ikke, hvorfor han ikke kunde giftet sig lidt før. Det var jo avtalen, de skulde skilles igjen. Hun vilde det selv.» «Isch,» sa Jenny.
Stød af Musik bares af Vinden op til mig fra Studenterlunden, Klokken var altså over to. Jeg tog mine Papirsager frem, forat forsøge at skrive noget, i det samme faldt min Barberbog ud af Lommen. Jeg åbned den og talte Bladene, der var seks Billetter tilbage. Gudskelov! sagde jeg uvilkårlig; jeg kunde endnu blive barberet i nogle Uger og se lidt godt ud!
Jeg lo og græd, tog tilsprangs og løb henad Gaden, standsed op og slog mig i Knæet, svor højt og dyrt hen i Vejret ad ingen Ting. Og Tiden gik. Hele Natten, lige til den lyse Morgen, jodled jeg om i Gaderne, dum af Glæde, og gentog: Talentfuldt gjort, altså et lidet Mesterværk, en Genistreg. Og ti Kroner! Et Par Uger senere befandt jeg mig ude en Aften.
Gud, hvad du kan finde på! tænkte jeg harmfuldt; løbe om som en gal i slige dyvåde Gader mørke Natten! Sulten gnaved mig ulideligen og lod mig ikke i Ro. Atter og atter svælged jeg Spyt, for på den Måde at mætte mig lidt, og jeg syntes, det hjalp. Det havde været for småt med Mad for mig i mangfoldige Uger, før dette kom på, og Kræfterne havde taget betydeligt af i det sidste.
Solen brød op over Åserne, Himlen var hvid og fin, og i min Glæde over den skønne Morgen efter de mange mørke Uger glemte jeg alle Sorger og syntes, at det mangen Gang havde været værre for mig. Jeg klapped mig på mit Bryst og sang en liden Stump for mig selv. Min Stemme lød så dårlig, rigtig medtagen lød den, og jeg rørte mig selv til Tårer ved den.
Raseriet stred sig mat, og opløstes i en Nat, der i Uger hylled ind Marys sønderknuste Sind.