United States or Nicaragua ? Vote for the TOP Country of the Week !


Andreys Plan var den, at lade Spionen følge efter sig igennem flere afsides liggende Gader og saa at se at faa fat i en Vogn, som han vilde give Ordre til at køre til et eller andet langt borte liggende Sted; men han blev sparet for denne Udgift, Skridtene bag ham lød fjernere og fjernere og hørtes til sidst ikke mere.

Et voldsomt Hosteanfald afbrød ham, og i samme Øjeblik lød Signalet, der betegnede, at Besøgstiden var til Ende; Fangerne blev førte bort, og de besøgende maatte gaa. Udenfor i Gangen var der Larm. „Hvad er der i Vejen?“ spurgte Varia noget angst. „Det er en ny politisk Fange, der bliver bragt ind!“ forklarede Fru Palizin. I dette Øjeblik saa man i den nederste Ende af Gangen.

Det var Deres ord, da her De stod, som han i brabantstriden, og sloges med det ganske thevandsbord. Da lød benægtelsen fra alle kanter, som nu fra Dem; ja, det fattes nemt; vi finder alle jo, det klinger slemt at høre døden nævne, når vi skranter. Se presten, han, som komponerte, malte, i frierdagene med ånd og smag; hvor kan De undres , at manden dalte, da han og hun kom under fælles tag?

Jeg kjendte det graa skindtøiet dit langt borte fraHan snakket fort liksom stakaandet. «Vil du ikke si godaften til mig, Jenny er du lei for jeg er kommet op til dig?» «Godaften Helgesa hun og tok mot den haand, han rakte hende. «Værsgod, vil du ikke sitte nedHun satte sig selv i sofaen. Hun hørte sin egen stemme ganske rolig og liketil lød den.

Andrey troede, hun græd, og Synet af denne kære, brudte Skikkelse søndersled hans Hjerte. Men hvad Trøst kunde han give hende? Hvad kunde han sige, som ikke lød tomt og intetsigende i dette Øjeblik? Tavst kærtegnede han hendes Haar og søgte at stryge det til Side. Da løftede hun sit Hoved, og han saa, at hendes Øjne var taareløse og skinnede som i Feber.

Hvis det var belgmørkt nede paa marken, vilde det være omtrent umulig at vite akkurat hvor den var.“ Nu lød telegrafklokken, og øieblikkelig stanset motorerne. Ned gjennem mørket, og i absolut stilhet gled aeroplanet som en vældig natfugl. „Det er som at synke paa et skib ned gjennem en dyp, sort sjø med det baalet dernede paa bunden,“ syntes Jack. Dale og Longley steg ned fra styreplatformen.

Kl. 6 næste morgen, efterat tyskeren hadde været der igjen for at si farvel, og rimeligvis for at bli budt endda en av Sir Ralphs cigarer, hævet aeroplanet sig igjen og begyndte sin 9000 km.s flyvning til Rigiøerne i det sydlige Stillehav, hvor den tredjenøkkelvar at faa. Ruten lød paa: tvers over Malacca-strædet, over halvøen Malaga, og saa tvers over det sydlige Kinesiske Hav.

Endelig saa hun op. „Jeg kan ikke, Andrey!“ sagde hun stille og rystede sørgmodigt paa Hovedet. Et Øjeblik sad de alle tre i dyb Tavshed. „Hvad er det?“ sagde Andrey og sprang op. De lyttede; det lød, som om en Haandfuld Jord blev kastet mod Ruden. Annie løb hen og saa ud. „Det er Vasily!“ raabte hun glad og ilede ned ad Trappen for at lukke

Da Andrey, efter at have talt et Par Minutter med den fremmede, atter kom ind i Stuen, var hans Ansigt langtfra roligt. „Politiet har allerede faaet Nys om vort Foretagende!“ sagde han alvorligt. „En eller anden maa have sladret! Fordømt ogsaa!“ „Det er umuligt! Hvad siger du?“ lød det fra alle Kanter. „Der er desværre ingen Tvivl derom!

Der var for Resten endnu en anden Sag, som Zina ønskede at tale med Repin om; han maatte, hvis det var ham muligt, igennem Statsmyndighederne skaffe hende at vide, hvad der var blevet af de dømte fra det sidste politiske Forhør de, som hemmelig bliver bragt bort, uden at nogen faar at vide hvorhen. Inde fra Spisestuen lød Latter og muntre Stemmer.