United States or Democratic Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Kommandøren« aned måske, at der var noget galt fat med mig, han sagtned sine Skridt en Smule, og jeg siger, forat standse ham: »Jeg skulde været hos Dem med noget, men det er ikke blevet noget af endda.« »Ja?« svarer han spørgende. »De har det ikke færdigt, da?« »Nej, jeg har ikke fået det færdigt.«
Den havde hjulpet ham ind her og var blevet liggende til man ikke længer havde brug for den, hvorefter den var forsvundet, sandsynligvis sydover. Jo det var mulig, at det var «Styggen» af Bergen; men det var ogsaa mulig, at det var en anden. Og mere var der ikke at faa ud af Brinkstein.
Rundt om hævet landet sig, saa at ingen kunde se den paa en kilometers afstand, og knapt nok skulde man blevet var den om man saa strøg lige forbi, for den laa paa indsiden af en holme som skjærmet fortrinligt. «Ja nu er vi her. Hvad næst?» spurgte Dick Darling. Han stod i lugen sin, søvngrætten og sur og gren i den regntunge morgen.
Min fredelige hyggelige Dick er blevet en mamonstræl, en guldkalvdanser, en en » Jonas ledte efter ordet, som han mod sædvane ikke fandt. «En kapitalist, en pengepugende kapitalist.» Der var en verden af opsparet foragt i tonefaldet. Men nu havde Jonas Ratje faaet udløst lidt af sin galde og trak sig tilbage ind i sit skal.
«Skaal og gratulerer med skuden!» sagde jeg. «Lad os drikke for Hahn & Hinken,» sagde Dick. Det gjorde vi. Mamons træller. «Det er vældig saa du er blevet velhavende i det sidste, Jonas», sagde Dick Darling og stemmen var fuld af bidende ironi.
En flok gæster er ifærd med at forlade gården. I kunde ellers gerne blevet her og sovet ud, I, ligeså vel som de andre. Nå ja, ja ; nej vent; jeg følger med til ledet; jeg må drikke jer til endnu en gang. Guds fred og farvel til hver og en, som har på gården hjemme! Nu går vor sti over stok og sten; frisk op; du må fedlen stemme! Med dans og med sang skal vi korte den vej så tung og lang.
Som sagt Ratje vilde ikke slæpe strilebaaden og Dick Darling vilde. Deraf den ironiske bemerkning som indleder disse linjer. Ratje bare gryntet stædig, hvorfor Dick fortsatte: «En skulde tro, du fandt femkronerne strød alle steder. Du er blevet saa stor paa det, at du gidder ikke bøie dig og plukke dem op om du fandt dem paa gaden.»
Havde han ikke i sidste kulopgjøret noteret de to ton kul, som han og Ratje var blevet enige om skulde gaa af som «svind.» Intet under, at da Ratje stod oppe hos Hahn & Hinken paa kontoret og fik den salve midt i synet, saa havde han paa et hængende haar forsnakket sig og røbet visse transaktioner som firmaet helst ikke skulde have sin næse i.
EN UNG DAME. Den er en hvidvejs , vokser under sneen; først når den springer ud får verden se'en. EN TANTE. Den er en løvetand , som trives bedst, når den blir knust af mandshæl eller hest, ja skyder skud, når nedtrådt den er blevet, som digter Pedersen så smukt har skrevet. LIND. Vårklokken er den; i dit unge sind den ringer livets pinsehøjtid ind.
Som syttenårig junker begyndte jeg min lystige færd. Jeg har levet fulde femten år siden den tid. Lette kvinder skænked mig, hvad jeg ønsked endnu før ønsket var blevet til bøn; og hvad jeg bød dem, det greb de med glade hænder. I er den første kvinde, som foragtelig har slængt min gave tilbage for min egen fod. Tro ikke, at jeg beklager mig.