United States or Niue ? Vote for the TOP Country of the Week !
Som syttenårig junker begyndte jeg min lystige færd. Jeg har levet fulde femten år siden den tid. Lette kvinder skænked mig, hvad jeg ønsked endnu før ønsket var blevet til bøn; og hvad jeg bød dem, det greb de med glade hænder. I er den første kvinde, som foragtelig har slængt min gave tilbage for min egen fod. Tro ikke, at jeg beklager mig.
Hvad skæbnen vil, hvad mørkets stærke magter Bestemmer over os, vi lyde må. Nu vel! Mit had er borte; skæbnen bød det; det måtte være så. Ræk mig din hånd til evigt forbund! Ah, hvi nøler du? Du vil ej? CATILINA. Vil ? Jeg ser på dine øjne. De gløder, lynet lig i nattens mulm. Nu smilte du! Ah, sådan har jeg tænkt mig Nemesis FURIA. Hvad? Vil du hende se, se ind i dig. Har du forglemt din ed?
Jeg beholdt naturligvis ikke Pengene, det kunde aldrig falde mig ind; jeg for min Part vilde ikke drage nogen Nytte af dem, det bød min bundærlige Natur imod . . . . »Hvor gjorde De af dem da?« Jeg gav dem bort til en gammel, fattig Kone, hver Øre, måtte han vide; den Slags Person var jeg, jeg glemte ikke de fattige så aldeles . . . .
Tausheden, den timelange, indtil Baaden var forsvunden, Bønner var, jeg tusind Gange mumled uden Hjælp af Munden, indtil det sig tænke lod, at, ved Hjælp af Tid og Flod, Anna havde Havnen funden.» IX Agterspeilet Anna havde fundet Havn i Gud Faders egen Favn. Efter nogle Døgns Forløb, vi Southamptons Havn forlode: London bød os bedre Kjøb; og Kanalen op vi stode.
Vil De mod løgnen stride, jeg står, som væbner, tro ved Deres side. FALK. De, Svanhild; De, som SVANHILD. Jeg, som end igår ? O, var De selv da, Falk, igår den samme? De bød mig, som en lykke, siljens kår FALK. Og siljen fløjted, fløjted mig til skamme!
SIGURD. Sig ikke det; næsten kunde jeg fristes til at tro, du bød os hid til drikkegilde for at vække ufred. HJØRDIS. Det ligner dig Sigurd; nu er du vred fordi du ikke må gælde for den ypperste mand i laget! SIGURD. Altid har jeg agtet Gunnar højere end mig selv. THOROLF. Da kom Jøkul, din fader, til at bænkes langt nede; thi han måtte dog bukke under for Ørnulf. HJØRDIS. Det skal du ikke sige!
Et sted stod en gammel mand og kokte smultebakkelse paa en ovn, som lignet en asfaltovn. Jenny kjøpte av dem og bød Helge. Men han sa neitak pokker til pike og. Hun spiste av dem med god appetit han fik kvalme bare ved at tænke sig en av de fettdryppende boller mellem sine tænder endda med vermutsmaken i munden efter nattens diverse drikkevarer. Desuten, saa skidden den gamle manden var .
Den smilte de nu overlegent av og konstaterte med tilfredshet for dem, som drømte de samme drømme nu, at det var nok ikke slik nei. De var kry av at høre til de indviede, som visste, hvordan det virkelig var. De var kanske tilfredse. Lykkelig allikevel at være utilfreds. Lykkelig den, som ikke takket og slog sig tiltaals, naar livet bød en fattigmandskaar.
Men netop fordi disse to, hver paa sin maade, forstod den kunst at være ubehagelig, hævdet de sin stilling, selv om de uafladelig levet paa krigsfod med hele bugserbaadflaaden. Det var en stille intens undergrundskrig, som aldrig bød et øiebliks vaabenhvile. Alligevel ligte de sig igrunden fortræffelig, for kampen gav dem stadig mange smaa triumfer.
»Ja,« sagde han og smilte, »således er det! Har de sovet godt da?« »Som en Statsråd!« svaredjeg. »Som en Statsråd!« »Det glæder mig!« sagde han og rejste sig. »Godmorgen!« Og jeg gik. En Billet, en Billet også til mig! Jeg har ikke spist på over tre lange Dage og Nætter. Et Brød! Men der var ingen, som bød mig en Billet, og jeg turde ikke begære en. Det vilde øjeblikkelig vakt Mistanke.
Dagens Ord
Andre Ser