United States or Montserrat ? Vote for the TOP Country of the Week !
Værtinden slog Døren op på vid Væg og skreg: »Går De nu ikke ud, så Gud fordømme mig henter jeg ikke Politiet!« Jeg rejste mig. »Jeg vilde bare sige Farvel til Dem,« mumled jeg, »og så måtte jeg vente på Dem. Jeg har ikke rørt nogen Ting, jeg sad her på Stolen . . . .« »Ja, det gjorde ingenting« sagde Styrmanden. »Hvad Fan gjorde det? Lad Manden være, han!«
Tusind Alen under Dette, som jeg mumled i min Hat, kjæmpende imod min Graad, var imidlertid vor Baad nærmere mod Landet gleden, saa vi næsten var paa Rheden, før jeg Hov'det turde lette, for at see mig om paany. «Ha!» Jeg skreeg i vilden Sky, saa min Kammerat blev bange og mit Haandled vilde fange «Ha, der ligger Huset jo, hvor min Hustru skulde boe!
»Jo, sig ikke det,« mumled jeg, »det er snilt gjort af Dem.« Og jeg gik op. Hjærtet slog stærkt i mig. Jeg sneg mig ind i Smedgangen, så dybt ind, som jeg kunde komme, og standsed udenfor en forfalden Port til en Baggård. Der var ikke et Lys at se på nogen Kant, det var velsignet mørkt omkring mig; jeg gav mig til at gnave i mig af Benet.
Tausheden, den timelange, indtil Baaden var forsvunden, Bønner var, jeg tusind Gange mumled uden Hjælp af Munden, indtil det sig tænke lod, at, ved Hjælp af Tid og Flod, Anna havde Havnen funden.» IX Agterspeilet Anna havde fundet Havn i Gud Faders egen Favn. Efter nogle Døgns Forløb, vi Southamptons Havn forlode: London bød os bedre Kjøb; og Kanalen op vi stode.
Trykkede min Haand trohjertet, saa dens Fingerender smerted, mumled ud en Strøm Velsignen paa sin Engelsk om Hardanger, hvoraf op jeg kun en Lignen med en Himlens Forgaard fanger og et Spørgsmaal, om jeg troer Kashemir, det Landskab, hvor endnu der skal findes lette, i et Vildnis skjulte, Spor efter Paradisets Flor, vel er skjønnere end dette.