United States or Saint Pierre and Miquelon ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Jeg syntes, De hilste dybt?« »Gjorde jeg det?« »He, gjorde De kanske ikke detsagde »Jomfruen«. »Det var da besynderligt! Det var også blot Dem, hun hele Tiden.« »Hvor kender De hende fraspurgte jeg. Han kendte hende egentlig ikke. Det skrev sig fra en Aften i Høst.

Hvorfor havde hun da ikke ladet mig i Fred, når det ikke kunde blive til noget? Hvad gik der af hende i dette Øjeblik? Det lod ikke til at angå hende, at jeg stod færdig til at ; hun var en Gang aldeles tabt for mig, og jeg ledte efter noget at sige hende til Afsked, et tungt, dybt Ord, som kunde ramme hende og måske imponere hende lidt.

Kan hun ej mætte denne hede trang, kan hun ej følge dine tankers flyven, vid: hun formår at dele hver din sorg, har kraft og mod at lette dine byrder. CATILINA. hør da, min Aurelia, hvad der i disse dage mig dybt forstemte. Du véd, jeg længst har konsulatet søgt foruden held. Du kender jo det hele; hvordan, for stemmer at erhverve mig, jeg har forødt

Jeg har ikke hjerte til det, ikke hjerte til det for din skyld, Hedvig. Men jeg føler inderlig dybt, at jeg burde gøre det. Jeg burde ikke tåle under mit tag en skabning, som har været i de hænder. GINA. Men, herre gud, fordi om gamlefar har fåt den af denne her sjofle Pettersen, Der er visse krav . Hvad skal jeg kalde de krav?

MANLIUS. Og jeg, der tappert kæmped for den hæder, den magt, hvormed de stolte praler nu! Jeg skal ! Ah, var den gamle kække skare af mine våbenfæller endnu her! Men, nej; den største delen er jo død; og resten lever spredt i alle lande. O, hvad er I, den unge slægt, mod hine? For magten bøjer I jer dybt i støvet; I har ej mod at bryde eders lænker; I bærer tålsomt dette trælleliv!

slukner pludseligt Gassen, forunderlig pludseligt, uden at tage af, uden at svinde ind; jeg sidder i dybt Mørke, jeg kan ikke se min Hånd, ikke de hvide Vægge omkring mig, intet. Der var ikke noget andet at gøre end at tilsengs. Og jeg klædte mig af. Men jeg var ikke søvntræt og kunde ikke sove.

Da Andrey tog Afsked, sagde Georg halvt spøgende, halvt i Alvor: „Jeg haaber ikke, at du bliver skinsyg, fordi jeg ledsager Tania til Moskov?“ „Aa nej, slet saa dybt er jeg ikke falden!“ svarede Andrey og

Ikke før han Ryggen vender, før, dybt rystede, vi trykte grædende hinandens Hænder, og imens afsted han render, jeg Kaptainen med mig rykte bag den Pille, der var Cellens ene Skille. Under Vogterens Fortællen Damen Hul for Hul beseer, sparende ei paa Guineer; og hun kommer saa til Cellen, hvori Johnny Johnson er.

Jeg begyndte igen at martre mig selv, løb med Vilje min Pande mod Lygtepælene, satte Neglene dybt ind i mine Håndbage, bed i Afsindighed i min Tunge, når den ikke talte tydeligt, og jeg lo rasende hver Gang det gjorde meget ondt. Ja, men hvad skal jeg gøre? svared jeg tilsidst mig selv.

Der stod »Jomfruen« og spurgte ligefrem, om jeg havde skrevet falsk. Han spurgte endog hurtigt og meget interesseret. Jeg ham, følte mig dybt krænket og svared ikke. »Ja, ja, Herregud, det kan hænde den bedstesagde han, forat trøste mig. Han troed fremdeles, at jeg havde skrevet falsk. »Hvad er det, som ja, ja Herregud kan hænde den bedstespurgte jeg. »At skrive falsk?