United States or Lesotho ? Vote for the TOP Country of the Week !


Er det næsevist at spørge om, hvad det er, De egentlig vil her i huset? GREGERS. Jeg vil grundlægge et sandt ægteskab. RELLING. De synes ikke, Ekdals ægteskab er godt nok, som det er? GREGERS. Det er visst et lige godt ægteskab, som mange andre, desværre. Men et sandt ægteskab er det endnu ikke ble't. HJALMAR. Du har aldrig havt øje for det ideale krav, du Relling.

Min stilling er vanskelig, Nils Lykke! NILS LYKKE. Det fatter jeg tilfulde. Både herremændene og almuen her i Norge mener jo at have et gammelt krav eder, et krav, som man siger, at I kun halvvejs har gjort fyldest. FRU INGER. Tillad, herr rigsråd, for min færd står jeg ingen til regnskab uden Gud og mig selv. Hvis det derfor behager eder, lader I mig vide, hvad der fører eder hid.

GREGERS. Du har dog spist frokost, ser jeg. HJALMAR. Også legemet gør stundom sine krav gældende. GREGERS. Hvad har du bestemt dig til? HJALMAR. For en mand, som jeg, er der kun én vej at . Jeg er i færd med at sanke sammen mine vigtigste sager. Men det tar tid, kan du vel tænke. Skal jeg gøre stuen i stand til dig, eller skal jeg pakke vadsækken? Pak, og gør i stand!

Lad mig sige ideale krav, visse fordringer, som en mand ikke kan sætte til side, uden at han tar skade sin sjæl. Men tænk, vildanden, den stakkers vildanden! Du hører jo, jeg skåner den for din skyld. Der skal ikke krummes et hår ; , som sagt, jeg skåner den. For der er jo også større opgaver, end som , at ta' fat .

Der gives visse krav ; jeg kunde fristes til at kalde dem ideale krav GINA. Men gamlefar da? Hvad skal der bli' af ham, stakker? HJALMAR. Jeg kender min pligt; den hjælpeløse flytter med mig. GINA. Nej. Har du mistet hatten? HJALMAR. Jeg havde den naturligvis , da jeg kom inat; det er der ingen tvil om; men idag kunde jeg ikke finde den.

Nu? er sagen tabt. En lykkelig forlovelse betinges ej blot af elskov, men af meget mer, familjelemmer, som man gerne ser, af sind, som under samme hat kan bringes. Og ægteskabet? Ja, det er et hav af lutter fordringer og lutter krav, som lidet har med elskov at bestille.

Da det var pastor Reiersons sidste tale i Glenfield, gjengir vi den i sin helhet: „Jesus har i den forutgaaende del av bergprækenen ført sine tilhørere frem til den trange port, idet han har fremholdt loven med sit hellige krav til mennesket. I dette avsnit retter han en indtrængende formaning til folket om at gaa ind igjennem porten og bli frelst.

Jeg har ikke hjerte til det, ikke hjerte til det for din skyld, Hedvig. Men jeg føler inderlig dybt, at jeg burde gøre det. Jeg burde ikke tåle under mit tag en skabning, som har været i de hænder. GINA. Men, herre gud, fordi om gamlefar har fåt den af denne her sjofle Pettersen, Der er visse krav . Hvad skal jeg kalde de krav?

Ad bedre veje kan min grublen ; et større formål bydes mine kræfter. Al tidens uro maner med sit krav; mod den jeg enhver min tanke vende; håb, tvil mig tumler som et stormfuldt hav Tør din Aurelia ej grunden kende? Tør hun ej vide, hvad der i dit bryst bevæger sig og kæmper vildt derinde? Tør hun ej yde dig en hustrus trøst og bringe pandens mulm til at forsvinde?