United States or Rwanda ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ad ubrolagte Veje, langs Marker og Haver vedblev han at gaa, fuldstændig fordybet i sine Tanker, som han nu var i Stand til roligt at forfølge. Vistnok var disse Tanker stadig yderst sørgmodige, men dog paa en hel anden Maade end før og af ganske andre Grunde end om Morgenen.
HJALMAR. Så det kalder du gale veje? Å, du forstår ikke, hvorledes en mand har det, når han sørger og fortviler; navnlig en mand med mit ildfulde gemyt. GINA. Nej, nej; kan så være, det. Og jeg regalerer jo slettes ikke på det heller; for du blev jo så inderlig bra' en mand, straks du havde fåt hus og hjem.
Ulivs-sår, usaligt, værste ve mon volde, har min gamle bringe klemt, som mellem skjolde. Nidsyg norne nødig nægted mig sit eje, dryssed smertens rigdom over Ørnulfs veje. Vegt er visst mit værge. Fik jeg guders evne, en da blev min idræt; nornens færd at hævne. En da blev min gerning: nornens fald at friste, hun, som har mig røvet alt og nu det sidste! Har hun alt mig røvet?
De vil ej tåle formens snørliv lagt om Deres hjerte, frit må det pulsere; De fik ej stemme til at sekundere i fælleskoret efter vedtægts takt. SVANHILD. Og tror De ikke smerten mangen gang mit syn har mørknet og gjort barmen trang? Jeg vilde bryde mine egne veje FALK. Ja, i den stille tanke? SVANHILD. Nej, i dåd. FALK. Og så?
Det er den frihedssjæl De pralte med, den, som gad vove, når kun målet var der! SVANHILD. De svaret véd: På Deres veje kan jeg aldrig nå Dem. Så nok om den ting; lad så verden få Dem. Nu vil jeg sige Dem et alvorsord til tak for frelsens hånd, De vilde rakt mig.
Det kunde ikke falde mig ind, sagde jeg, at gå lange Veje for en hvilkensom helst sådan Blyant; men med denne var det en anden Sag, en egen Årsag. Så ringe som den så ud, havde denne Blyantstump simpelthen gjort mig til det, jeg var i Verden, så at sige sat mig på min Plads i Livet . . . . Jeg sagde ikke mer. Manden kom helt hen til Disken. »Ja så?« sagde han og så nysgærrigt på mig.
Nornens spind er kunstigere flettet; det kan du end mindre løse! GUNNAR. Krumme er de mægtiges veje; dem kender hverken du eller jeg. HJØRDIS. Et ved jeg dog visst; at Sigurd vil volde usalige kår for os begge. Hvad tænker du på? GUNNAR. På en drøm, jeg nylig havde. Det kom mig for, at jeg havde øvet det værk, du nu kræver; Sigurd lå slagen på marken; du stod hos og var såre bleg.
Ja, Catilina, vi vil følge dig! CATILINA. Så sværg mig til ved vore fædres guder at I vil lystre hvert mit vink! Ja, ja; højt sværger vi, i alt at lystre blindt! CATILINA. Så snig jer enkeltvis, ad delte veje, ind i mit hus. Der vil I finde våben. Jeg kommer efter; I skal få at vide, hvad fremgangsmåde jeg har valgt. Gå nu! Et ord i hast!
GINA. Men sig mig nu, Ekdal, hvad havde der ble't af dig, hvis du ikke havde fåt en slig kone, som jeg? HJALMAR. En slig ! GINA. Ja, for jeg har da altid været ligesom lidt mere kontant og suffisant end du. Nå, det forstår sig, jeg er jo også de par år ældre. HJALMAR. Hvad der var ble't af mig! GINA. For du var da på alskens gale veje, den tiden du traf mig først; det kan du vel ikke nægte for.
Flygt, hvis du kan, endnu i denne time! Ad alle veje kommer fiendens hær; din lejr omringes, Catilina! CATILINA. Fat dig; du taler vildt. Har rejsen rystet dig ? CURIUS. O, nej; men frels dig mens det end er tid! Forrådt! Hvad siger du? CURIUS. Forrådt bag venskabs maske! CATILINA. Nu du fejler; de vilde venner er mig tro som du. CURIUS. O, ve dig da for dine venners troskab!
Dagens Ord
Andre Ser