United States or Côte d'Ivoire ? Vote for the TOP Country of the Week !
CATILINA. Alt vil jeg, hvad min Furia forlanger; byd over mig, og sig, hvad jeg skal love. FURIA. Så hør. Skønt her jeg som en fange lever, jeg véd, i Roma færdes der en mand, hvem jeg har svoret fiendskab til døden og had bag gravens sorte skygger selv. CATILINA. Og så ? FURIA. Så sværg, min fiende skal vorde til døden din. Vil du, min Lucius? CATILINA. Det sværger jeg ved alle store guder!
GUDMUND. Da kender I og, hvad jeg nys måtte friste; da véd I, jeg er en fredløs mand. Du, Gudmund! GUDMUND. Det er jeg for visst. Dog sværger jeg dyrt, ved den hellige Krist, havde jeg kendt eders tanker og sind, aldrig var jeg tyet på Solhaug ind.
ELINE. Herr ridder, hvis det er derom I agter at tale, så NILS LYKKE. Jeg agter at tale derom, alene for at undskylde min færd. Ikke af andre grunde; det sværger jeg eder.
Ja, Catilina, vi vil følge dig! CATILINA. Så sværg mig til ved vore fædres guder at I vil lystre hvert mit vink! Ja, ja; højt sværger vi, i alt at lystre blindt! CATILINA. Så snig jer enkeltvis, ad delte veje, ind i mit hus. Der vil I finde våben. Jeg kommer efter; I skal få at vide, hvad fremgangsmåde jeg har valgt. Gå nu! Et ord i hast!
Fra denne stund jeg sværger, ej at svigte, men stå som væbnet vagt i lysets lejr. Vi holder sammen, og vort liv skal digte en højsang stærk om kærlighedens sejr! SVANHILD. Og se, hvor let det er for to at vinde, når han er mand FALK. Og hun er heltud kvinde ; det var ugørligt at to slige faldt! Nej, Svanhild, ikke nu; vent til imorgen!
Det står nu til eder selv, om I inden en måned skal bære hampesnoren eller en gylden kæde om halsen. NILS STENSSØN. En gylden kæde? Og det står til mig selv? NILS STENSSØN. Ja, så måtte fanden betænke sig længe! Men sig mig bare, hvordan jeg skal bære mig ad. NILS LYKKE. Det skal jeg. Dog først sværger I mig en dyr ed på, at intet levende menneske i den vide verden får erfare, hvad jeg betror jer.
NILS STENSSØN. Ligesålidt, som I kender mig; thi jeg sværger eder ved Gud Fader selv: jeg er ikke grev Sture! NILS LYKKE. Alvorligt, herre? NILS STENSSØN. Så sandt som jeg lever! Hvorfor skulde jeg nægte det, hvis så var? NILS LYKKE. Men hvor er da grev Sture? Ikke så? NILS LYKKE. Mig? Nu da, hvor er han? NILS LYKKE. Deroppe? Fru Inger holder ham skjult på loftet?
Å, Signe, at miste dig nu, det var det tungeste, jeg kunde friste. KNUT. Nej, Gudmund, dyrt skal du sælge livet; løs os; vi er alle rede til at slå for dig. SIGNE. De kommer her ind! Å Gudmund, Gudmund! SENDEBUDET. I kongens navn og ærend søger jeg eder, Gudmund Alfsøn. GUDMUND. Godt. Men jeg er skyldfri, det sværger jeg højt og dyrt! SENDEBUDET. Det véd vi alle. GUDMUND. Hvorledes?
Jeg mente, I endnu var mild og god, alt som dengang jeg eder forlod; men jeg vil ikke trygle; skogen er stor, og sikker er min hånd og min bue; langt heller være hejens sten mit bord og bjørnehiet min stue. Nej, bliv! Jeg sværger dig til, slet intet jeg derom vidste. GUDMUND. Det er, som jeg siger. Mit liv står på spil; og livet vil hver mand friste.
Dagens Ord
Andre Ser