United States or Australia ? Vote for the TOP Country of the Week !
NILS LYKKE. Hos sin fosterfader. FRU INGER. Endnu hos sin fosterfader. O, denne ubønhørlige mand ! Altid har han nægtet mig . Men det må ikke længer blive således ved! Hjælp mig, Olaf Skaktavl! OLAF SKAKTAVL. Jeg? NILS LYKKE. Det vil ej være fornødent, såfremt I kun FRU INGER. Hør mig, herr rigsråd! Hvad I véd, det skal I vide tilbunds. Og I også, gamle trofaste ven! Nu vel da!
Det var som om nu, for første gang, hun var vækket til liv ved harpeklang, som om hun først nu forstod at finde den rigdom, verden slutter inde. Og vel må I vide, hver og en, at den, som er fængslet til fjeldets sten, kan løses så let ved harpeleg!
Tanken på den havde alligevel ulmet ubevidst i mit Indre, jeg havde båret på den, uden at vide af det selv. Ja, Kors, »Nonnen« var nok sejlet. Han kunde ikke sige mig, hvor den var sejlet hen? Manden tænker sig om, står på det lange Ben og holder det korte ivejret; det korte dingler lidt. »Nej,« siger han. »Ved De, hvad den lå her og lasted?« »Nej,« svarer jeg.
Zina var paa sin Side fuldt optaget af at instruere Vagtposterne og de øvrige, der skulde hjælpe med i Affæren; det var i alt otte Mand. Ved en Række behændige Manøvrer skulde de sørge for at bringe Eskorten sammen med Andrey paa rette Sted og i rette Øjeblik. Det var ikke muligt bestemt at skaffe at vide, naar Forhøret vilde finde Sted. Dagen og Timen afhang ganske af Dommerens Forgodtbefindende.
Jeg havde ikke nogen Grund til at vide det, der var ingen, som havde fortalt mig noget derom, det faldt mig heller ikke vilkårligt ind, jeg sad og så det med mine egne Øjne, og jeg forstod det straks, til og med i et fortvivlet Øjeblik, hvori jeg sad og regned med Sekstendele. Hvorledes skulde jeg forklare mig det? Jeg gik til Vinduet og så ud; mit Vindu vendte ud mod Vognmandsgaden.
Og I, fru Inger, lad vort regnskab være glemt! Vær højmodig og taus! Tro mig, I skal komme til at vide mig stor tak, før dagen gryr. Jeg forstår ham! ELINE. Han har banket på min dør og sat denne ring på min finger. FRU INGER. Og han har dig kær af hjertet? ELINE. Det har han sagt, og jeg tror ham. FRU INGER. Snildt handlet, Eline! Ha-ha, min herr ridder, nu begynder jeg!
Jeg vil være som de andre adelige junkere. Hør, sig mig, véd hun, at jeg er her? I har vel forberedt hende? NILS LYKKE. Ja, visst nok har jeg det, men NILS STENSSØN. Nu? NILS LYKKE. hun vil ikke kendes ved jer som søn. NILS STENSSØN. Vil hun ikke kendes ved mig? Men hun er jo min moder. Jeg har båret den fra mine tidligste år. Den må hun vel vide besked om. NILS LYKKE. Gem ringen, menneske!
Baade Andrey og Zina havde tilstrækkelig Erfaring til at vide, at den Slags uventede Sammentræf kunde hænde; men de vidste ogsaa, at en Udsættelse af deres Plan i dette Øjeblik kunde betyde det samme som belt at maatte opgive den. „Det er for sent nu til at forandre noget,“ sagde Andrey. „Vist ikke!“ svarede Zina. „Hvad der ikke allerede er udført, kan opsættes.“
Nu kommer vi.» Og dermed for han ind i styrehuset. Men derinde bandte han, saa blaa flammen stod ham ud af halsen. «Hm! Den Trumpen. Han skulde jamen faa vide, hvad han var gjort af, det kunde han tage gift paa.» Med et flot sving klappet «Styggen II» op langs bryggen; men Ratje gik ikke ut af styrehuset. Oppe paa bryggekanten stod Trumpen og raabte en besked.
Og desuden Beachyhead ei af Stort og Lidet veed. Linjeskibe eller Baade, Joller eller Men of war' er svæve paa dets Stormkasts Naade, magtesløse mod dets Vrede, som det Støvfnug Løven karer op i Røg fra Ørknens Grund, og som farer ud og ind af Dyrets hede vide, flammerøde Mund. Se histud mod Vest!
Dagens Ord
Andre Ser