United States or Kiribati ? Vote for the TOP Country of the Week !
NILS STENSSØN. Hvad mener I med det? Hør, kender I fru Inger? NILS LYKKE. Forstår sig; siden jeg er hendes gæst, så NILS STENSSØN. Ja, derfor er det jo slet ikke sagt, at I kender hende. Jeg er også hendes gæst og har dog aldrig set så meget som hendes skygge engang. NILS LYKKE. Men I véd dog at fortælle NILS STENSSØN. hvad hvermand snakker om? Ja, det er rimeligt.
NILS LYKKE. Jeg takker eder. NILS LYKKE. Ja, fru Inger, det er grev Sture. Det hviler i eders hånd, hvorvidt vi inden et år skal velsigne dette møde eller ej. NILS STENSSØN. I min hånd? O, byd mig, hvad jeg skal gøre! Tro mig, jeg har både mod og vilje Det er nogen, som vil her ind. Hvad skal dette sige? BØNDER OG HUSKARLE. Hil være fru Inger Gyldenløve!
NILS LYKKE. Jeg? Ja, for så vidt som jeg fra iaftes er fru Ingers gæst. NILS STENSSØN. Så? Jeg tror vi iaften har tredje kvelden efter Mortens-messe? NILS LYKKE. Tredje kvelden efter ? Ja, det er ret nok. Ønsker I kanske at stedes for husets frue straks? Såvidt jeg véd, er hun ikke gået tilsengs endnu. Men kunde I ikke sætte eder ned og hvile eder ud sålænge, kære unge herre?
NILS STENSSØN. Ja, det er netop knuden. NILS LYKKE. På feltfod? Hm! NILS STENSSØN. Nej, det var det jeg vilde sige: jeg har længe higet efter at se fru Inger Gyldenløve, som der går så stort et ry af. Det må være en herlig kvinde. Ikke sandt? Det eneste, jeg ikke kan finde mig i, er, at hun så forbandet nødig vil slå løs. NILS LYKKE. Slå løs?
NILS STENSSØN. Ikke andet? I skal få ti eder, om I vil. NILS LYKKE. Alvor, herre! Jeg spøger ikke med jer. NILS STENSSØN. Nå ja, ja; jeg er alvorlig. NILS LYKKE. I Dalarne kaldte I eder grevesøn; ikke så? NILS STENSSØN. Ej, begynder I nu med det igen? Jeg har jo ærligt skriftet for eder NILS LYKKE. I forstår mig ikke. Hvad I dengang sagde, var sandhed. NILS STENSSØN. Sandhed? Hvor vil I nu hen?
Her på gården må nok folk have en søvn som bjørnen ved juletider. NILS LYKKE. Takker Gud! En god samvittighed er den bedste hovedpude, véd I vel. NILS STENSSØN. Ja, det må så være; for alt hvad jeg hamred og dundred, så NILS LYKKE. så slap I dog ikke ind? NILS STENSSØN. Truffet på et hår.
NILS LYKKE. I vilde sagt noget mere. Å nej, det kan være det samme. NILS STENSSØN. Hvoraf ler I, herre? NILS LYKKE. Af ingenting, herre! Ja, det får I gøre som I selv synes. NILS LYKKE. Så lad al forstillelse fare. I er kendt, grev Sture! Tror I også, at jeg er grev Sture? Jeg er ikke grev Sture. NILS LYKKE. Virkelig ikke? Hvem er I da? NILS STENSSØN. Mit navn er Nils Stenssøn. Nils Stenssøn?
Men kom vel ihug, at det er altsammen til eders eget fordærv, dersom I glemmer, hvad I tilsvor mig ved eders faders salighed. NILS STENSSØN. Glemme det? O nej, det kan I være sikker på, jeg ikke skal. Men I, som jeg har givet mit ord, sig mig hvem er I? NILS LYKKE. Mit navn er Nils Lykke. Dog vel ikke den danske rigsråd? NILS LYKKE. Jo netop. NILS STENSSØN. Og I skulde ? Det var selsomt.
NILS STENSSØN. Men jeg, som har bragt jer alle disse gode tidender, har jeg nu ikke mere at bestille? NILS LYKKE. I? Jo, det skulde jeg mene. I hører med til spillet. I er konge og trumf ovenikøbet. NILS STENSSØN. Er jeg? Å ja, nu forstår jeg jer; I tænker vel på ophøjelsen NILS LYKKE. Ophøjelsen? NILS LYKKE. Sandt nok; men lad ikke det anfægte jer længer.
NILS LYKKE. Nu, og hvad tog I jer så videre for? NILS STENSSØN. Jeg? Jeg spiste og drak og levede godt. Det var bare skade, at jeg måtte så snart afsted igen. Men da jeg fór over grænsen ha-ha-ha så loved jeg dem, at jeg snart skulde komme tilbage med tre-fire tusend mand eller hvor mange det nu var, og så skulde det rigtig gå løs. NILS LYKKE. Og det faldt eder ikke ind, at I handlede ubesindigt?
Dagens Ord
Andre Ser