United States or Trinidad and Tobago ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han stod litt og saa utover med hende. «Neimen du blir kold, Jenny. Godnat da tak for iaften.» «Selv tak. Godnat. Glædelig jul, Gunnar.» De gav hinanden haand. Hun blev staaende litt, efter han var gaat, før hun lukket balkondøren og gik ind. En dag i juleuken kom Gram ind paa trattoriet.
»Lad mig se det nu alligevel,« sagde jeg. forresten husked jeg ikke, hvilket Billede han stod og talte om. »Aldeles plat umuligt!« svared han. »Det blir gult altsammen! Og så er der en anden Ting« han kom hviskende hen imod mig »jeg har en liden Pige inde hos mig iaften, så det er rent ugørligt.« »Ja, når så er, så er det jo ikke Tale om.« Jeg trak mig tilbage, sagde Godnat og gik.
«Ja tusen tak for hjælpen da kanske jeg træffer damerne engang igjen i Skandinavisk Forening kanske?» Sporvognen stanset foran dem. Da sa frøken Winge: «Jeg vet ikke kanske De kunde ha lyst at slaa følge med os vi hadde avtalt at gaa litt ut iaften drikke vin og høre musik.»
Det vakte ingen Mistanke; Vagthavende kunde nok så godt forstå, at jeg nøled med mit Svar. Hvad ligned det, en Journalist på Rådstuen, uden Tag over Hovedet! »Ved hvilket Blad Hr. Tangen?« »Ved »Morgenbladet«,« sagde jeg. »Desværre har jeg været lidt forsent ude iaften . . .«
»Men blot for iaften!« sagde jeg. »Redaktionen er allerede stængt, og jeg er meget sulten nu.« Han rysted vedholdende på Hovedet, vedblev at ryste det endog efterat jeg havde grebet fat i Låsen. »Farvel!« sagde jeg. Det var ikke noget højere Fingerpeg, tænkte jeg og smilte bittert; så højt kunde også jeg pege, når det kom an på det.
«Jo,» sa frøken Jahrmann. «Jeg blir ikke bedre, om jeg lar være. Og jeg er sint iaften.» «Men hvarför då, snälla fröken?» «Uf jo. Nu fik jeg altsaa ikke disse korallerne.» «Ja skulde du brukt dem iaften da,» sa Heggen. «Neimen nu hadde jeg bestemt at ta dem saa.» «Og imorgen er du bestemt paa malakitkjeden,» lo Heggen. «Nei det er jeg aldeles ikke, du.
Men hinsides dalbunden, hvor de døde takene dækket over den by, som Helge iaften følte kunde kaldes den evige, der buet en lav bakke langlig sin ryg mot himmelen, og bakkekammen bar fjernt ute en allé av pinjer, hvis kroner løp ut i ett under stammernes smekre søilerad. Og længst nede bak Peterskuplen, hvor synet stanset, reiste sig en ny høide med lyse villaer mellem pinjer og cypresser.
Jeg taaler ham ikke. Og kontorist Olsen er en slarvebøtte som kunde komme til at sige noget bare for at være Hinken til behag. Nei alt ialt tror jeg, jeg bestemmer mig for at gaa hjem til Hahn selv iaften. Du, Jonas, du faar hjælpe mig ud og ind af drosjen. Ja for jeg er for svag, jeg blir nødt til at kjøre.»
«Vi har ikke hat det godt sammen idag, Helge,» hvisket hun. «For første gang » Han løftet hodet: «Er du sint paa mig?» sa han lavt. «Nei. Ikke sint .» «Hvad da?» «Nei ikkeno. Bare » «Bare hvad ?» «Iaften.» Hun famlet. «Nu vi gik hjem. Vi skal nok ta en saan tur alene sammen en anden dag, sa du. Det er ikke som det var i Rom Helge. Nu er det du som raar og sier, hvad jeg skal gjøre og ikke gjøre »
Vet du, hvad jeg hadde lyst til?» «Nei?» «Bli med dig hjem, Jenny. At vi drak te hjemme hos dig iaften. Gaar ikke det an.» «Jo naturligvis.» De begyndte at gaa nedover byen. De gik bakgaterne, og de gik arm i arm. I hendes mørke trappe tok han hende pludselig ind til sig.
Dagens Ord
Andre Ser