United States or Mauritius ? Vote for the TOP Country of the Week !
«Jo,» sa frøken Jahrmann. «Jeg blir ikke bedre, om jeg lar være. Og jeg er sint iaften.» «Men hvarför då, snälla fröken?» «Uf jo. Nu fik jeg altsaa ikke disse korallerne.» «Ja skulde du brukt dem iaften da,» sa Heggen. «Neimen nu hadde jeg bestemt at ta dem saa.» «Og imorgen er du bestemt paa malakitkjeden,» lo Heggen. «Nei det er jeg aldeles ikke, du.
«Med fornøielse hvis De tror, De taaler det.» «Aa jeg røker næsten ikke nu. Jenny lar næsten helt være for min skyld. Forresten, iaften tænker jeg hun tar sin mon igjen. Hun er sammen med Gunnar.» Fransiska smilte i lyset av fyrstikken: «Men ikke si til Jenny, jeg har røkt hører De?» «Nei da.» Han lo. «Jo.» Hun røkte tankefuldt. «Jeg ønsker saa, Jenny og Gunnar vilde gifte sig.
Jeg sagde altså til mig selv: da du nu må ind på Østråt ikveld, om du så skal gå gennem ild og vand, så kan du jo sagtens også krybe gennem vinduet. NILS STENSSØN. Om det var? Ja, det skulde jeg mene. Jeg lar nødig vente på mig, skal jeg sige eder. NILS LYKKE. Aha, fru Inger Gyldenløve venter eder altså? NILS STENSSØN. Fru Inger Gyldenløve? NILS STENSSØN. Sig mig, hører I til huset?
„Nei, den slags mennesker lar ikke mange chancer gaa fra sig,“ svarte Sir Ralph. „Men hør her, Dale, hvorfor ikke heise ham op, hvis det da er mulig at faa ham ombord? Jeg mener ikke for at ta de pengene han tilbyr os, naturligvis. Kommer han, skal han være vor gjest.
Og bare det, at nogen ikke lar sig fornedre eller reducere av livet, synes jeg er nok til at gjøre en optimistisk. Vi skal ind her,» sa hun. «Dette ligner mere en Montmartrekneipe eller saant, synes jeg ikke sandt?» Helge saa sig omkring. Langs væggene i det bittelille lokale løp smale plyschbetrukne bænker. Der var smaa marmorborde, og paa disken brandt det under to store nikkelkokere.
Men jeg vil bare si Dem det, at naar vi brukte vor kanon til hjælp for Dem, saa var det bare fordi vi som skikkelige mennesker ikke kunde undgaa det. Og skulde jeg være saa uheldig at høre noget mere om Dem naar jeg kommer til et civilisert sted igjen, saa lar jeg Dem arrestere som den kjeltring av en tyv De er. Tør jeg spørre om De er med?“
Mig bytte hest med blekansigt-gut, svarte indianeren med rolig foragt i stemmen. Men jeg vil ikke bytte, sa Bill. Blekansigt-gut dumrian, lød indianerens alvorlige svar. Du lar hesten min være, gjentok gutten. Blekansigt-guts hest ikke god hest, fortsatte indianeren. Den er god nok til mig, mente Bill. Ta du bare den gamle benraden din og stik av!
HEDVIG. Ja, det kan være så svært forskelligt. Om morgenen ser det anderledes ud end om eftermiddagen; og når det regner, ser det anderledes ud, end når det er godt vejr. GREGERS. Har De lagt mærke til det? HEDVIG. Ja, for det ser en jo. GREGERS. Holder De også gerne til der inde hos vildanden? HEDVIG. Ja, når det lar sig gøre, så
Dagens Ord
Andre Ser