United States or Bouvet Island ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun bøiet overrasket samtykkende hodet. Det var sandt. «Jeg vet, at jeg er den eneste, som forstaar dig tilbunds, og jeg vet akkurat, hvordan du er. Aa. Og saan elsker jeg dig. Om du var fuld av pletter og blodige saar i dit sind, jeg kan bare elske dig og kysse det bort altsammen, til du blir ren og sund igjen.
Og bare det, at nogen ikke lar sig fornedre eller reducere av livet, synes jeg er nok til at gjøre en optimistisk. Vi skal ind her,» sa hun. «Dette ligner mere en Montmartrekneipe eller saant, synes jeg ikke sandt?» Helge saa sig omkring. Langs væggene i det bittelille lokale løp smale plyschbetrukne bænker. Der var smaa marmorborde, og paa disken brandt det under to store nikkelkokere.
HEDVIG. Ja men, far, du lovte, mig jo, at imorgen skulde der bli' tilstelning HJALMAR. Hm, det er sandt. Nå, så fra iovermorgen da. Den fordømte vildanden skulde jeg helst ha' lyst til at vri' halsen om på! Vildanden! GINA. Nu har jeg da aldrig hørt sligt! Nej men, far, det er jo min vildand! HJALMAR. Derfor gør jeg det heller ikke.
„Den kom fint ivei, ikke sandt?“ hørte han flyveren si. „Vi har hele vingeflaterne ute nu, som De vet. Den stiger langsomt, ikke stort mere end en 45 km. i
GUNNAR. Thorolf, så hør dog! THOROLF. Lad mig gå. Men se dig for skulde både du og Hjørdis; thi min fader har i denne stund den i sin vold, som er eder dyrest af alle! Din fader har ! Hvad siger du! Hvor er Ørnulf? Sørpå, med mine brødre! GUNNAR. Sørpå! Gunnar! Ørnulf har dræbt Egil, vor søn! GUNNAR. Dræbt! Egil dræbt! Da ve Ørnulf og al hans æt! Thorolf, sig frem; er det sandt;
Hun saa ind i hans Øjne, og nu endelig genkendte hun sin Andrey! og nu vilde han forlade hende! Smerten overvældede hende. Det var alt for grusomt Det kunde ikke være sandt! Han maatte ikke gaa for at lade sig dræbe! Hun kunde ikke leve uden ham! Han var hendes og det var ikke hendes Skyld, at han var bleven alt for hende
HJALMAR. Ja, eller ta' rede på indkomsterne i al fald. GINA. Å gud hjælpe os, det er nok snart bestilt. HJALMAR. En skulde ikke tro det; for jeg synes, du får pengene til at strække så mærkværdig langt. GINA. Det er fordi jeg og Hedvig behøver så lidet. HJALMAR. Er det sandt, at far blir så rundelig betalt for den arkskrivningen hos grosserer Werle? GINA. Jeg ved ikke, om det er så rundelig.
HJALMAR. Å, for den sags skyld GREGERS. Men, det er sandt, du sa', du havde et værelse at leje ud, et ledigt værelse? HJALMAR. Ja vel; hvad så? Ved du kanske nogen ? GREGERS. Kan jeg få det værelset? HJALMAR. Du? GINA. Nej men De, herr Werle GREGERS. Kan jeg få værelset? Så flytter jeg ind straks imorgen tidlig. HJALMAR. Ja, med den største fornøjelse
„Nu er tiden kommet for os til at blande os i det, ikke sandt, Sir Ralph, siden vi ser den vanskelighet de er kommet op i?“ ropte Dale fra styrehuset. Han hadde stanset farten merkbart, og de bevæget sig nu nedover mot rydningen.
Jeg maa spørre et menneske om det er slik, at en mand kan aldrig tilgi det . Og du skal svare mig aldeles sandt, hører du, aldeles sandt om du tror, dette er noget, som aldrig kan gjøres godt igjen. Vi reiste op om eftermiddagen til Rocca di Papa, da vi var blit viet. Og saa vet du, hvor skrækkelig ræd jeg har været for det der, og jeg gruet slik.