United States or Malawi ? Vote for the TOP Country of the Week !
GUNNAR. Thorolf, så hør dog! THOROLF. Lad mig gå. Men se dig for skulde både du og Hjørdis; thi min fader har i denne stund den i sin vold, som er eder dyrest af alle! Din fader har ! Hvad siger du! Hvor er Ørnulf? Sørpå, med mine brødre! GUNNAR. Sørpå! Gunnar! Ørnulf har dræbt Egil, vor søn! GUNNAR. Dræbt! Egil dræbt! Da ve Ørnulf og al hans æt! Thorolf, sig frem; er det sandt;
Jeg rejser mig halvt op og ser ned på mine Fødder, og jeg gennemgår i denne Stund en fantastisk og fremmed Stemning, som jeg aldrig tidligere havde følt; det gav et fint, vidunderligt Sæt gennem mine Nerver, som om der gik Ilinger af koldt Lys gennem dem.
Han tok om hende kysset hele hendes ansigt, badet det med kys. Hun stod viljeløs. Men hun hvisket allikevel om en stund: «Ikke gjør det, Gunnar er du snil .» Han slap hende tøvende: «Hvorfor maa jeg ikke gjøre det?» «Fordi det er dig. Hadde det været en anden som var mig likegyldig vet jeg ikke, om jeg gad gjøre motstand .» Gunnar tok hendes haand, og de gik frem og tilbake i maaneskinnet.
«Gert. Kjære, kjære. Aa neimen Gert. Du tirret mig med det der om en anden,» sa hun ydmygt. «Jeg skulde ikke sagt det. Jeg hadde ikke tænkt at si dig det ikke før siden » «Det hadde jeg aldrig tilgit dig,» sa Gram. «Hvis du ikke hadde sagt mig det . Men du maa jo ha visst det en stund,» sa han pludselig. «Vet du hvor langt det er kommet?» «Tre maaneder,» sa hun kort.
«Jeg tror det.» Han sat litt og saa ut for sig. «Ja frøken Winge jeg har jo tænkt meget paa Dem. Jeg trodde jo at forstaa min søns breve slik, at De og han .» «Ja Helge og jeg er svært glad i hinanden,» sa Jenny. Hun stod ret op og ned og saa paa ham. Gram rakte ut efter hendes haand og holdt den en stund i sin. «Jeg kjender min søn saa litet, Jenny Winge.
Hun sagde noget, det lød for mig som: »Jeg er glad i Dem alligevel!« Hun sagde det meget lavt og utydeligt, måske hørte jeg ikke rigtig, hun sagde kanske ikke just de Ord; men hun kasted sig heftigt om min Hals, holdt begge Armene om min Hals en liden Stund, strakte sig endog en Smule på Tæerne, forat række godt op, og stod således måske et helt Minut.
O, dåre, som jeg er, med mine anslag! Jeg knuse vil hint øglerede, Roma, og Roma er alt længst en sunken grushob. Der kommer de! End er der kække mænd iblandt dem dog. Hvad liflig klang i stålet! Hvor lystet klirrer skjolde mod hinanden! Det tænder ilden op i mig påny; afgørelsen er nær, den store stund, som løser alle tvil. Jeg hilser stunden!
Men da han havde revet af sig det værste, faldt det ham ind at paa denne maade kunde han gaa glip af halve komedien. Saa tilbød han generøst at steame ind til Mjøvik, om kanske hans høihed vilde gjøre ham den fornøielse at følge efter og aflægge ham en visit. Han, Ratje, vilde føle sig smigret og hædret ved saa megen ære. Og tolderen bed over agnet. Naa ja. I Mjøvik fik Ratje sig en koselig stund.
Hun merket om en stund, hun var sulten. Da hun saa paa uret, var klokken seks. Hun hadde sittet slik i fire timer. Da hun vilde ta paa sig yttertøiet, opdaget hun, at hun sat med det paa. Borte ved døren var der en dam av vand det var rundet ind mellem nogen billeder som stod der med blindrammerne ut. Jenny gik efter kluten og tørket op.
Da jeg veed vel ei hvordan Sjelens Virksomhed forhøjet og en Slummers Vægt paa Øjet samme Stund forenes kan; men jeg tænker samme Lov for en Sjels og Blomsts Behov: naar det mulmes lukker Øiet sig for Hiin, mens den dog, som Fugl i Luften, friest just sig da bevæger; Blomstens Glød af Duggen dulmes, medens Duften svømmer om dens sjunkne Bæger endnu mere stærk og fiin... Da , af Bølgens Surr bedøvet, lukte sig mit Øie til, og, af Nattemulmet sløvet, søvntilslørtes min Pupill.
Dagens Ord
Andre Ser