United States or Iran ? Vote for the TOP Country of the Week !
Når Manden selv fandt sig i det, ja, endog havde sin store Fornøjelse af det, så var der ingen Grund for mig til at tage mig det nær. Og hvad Oldingen angik, da var Oldingen en Olding. Han så det måske ikke engang; kanske sad han og sov; Gud ved, om han ikke endogså var død; det skulde ikke undre mig om han var død. Og jeg gjorde mig ingen Samvittighed af det.
Det er en arvelod fra din mor, Gregers; den eneste arv, hun efterlod dig. Har du endnu ikke kunnet fordøje den tort, at du regned galt, da du trode, du skulde få formue med hende? WERLE. Lad os ikke komme ind på uvedkommende ting. Holder du altså fast ved det forsæt, at lede fotograf Ekdal ind på et spor, som du formoder er det rigtige? GREGERS. Ja; det forsæt holder jeg fast ved.
Det lød heller ikke rigtigt. Du kan jo ikke hykle, din Nar! Ja , skal du sige, ja, jeg har anråbt min Gud Fader! og du skal få til den ynkeligste Melodi på dine Ord, som du nogensinde har hørt. Så, op igjen! Ja, det var bedre. Men du må sukke, sukke som en krampesyg Hest. Så!
Det faldt pludselig saa vanskelig at forklare hele sammenhængen. «Ja ser du, din far gjorde visit hos mig en dag, og siden har han kommet op sommetider om eftermiddagen til te. Saa har vi sittet og pratet om dig da .» «Men Jenny det har du jo ikke skrevet et ord om du har jo ikke nævnt, at du har truffet far!» «Nei. Jeg har ikke det du.
Skal hun, den stolteste af alle kvinder, i skændsel ende, levende begravet? O, aldrig følte jeg mig slig tilmode. Er dette kærlighed? Ja, sådan er det. Ved mig hun frelses skal! Men Catilina? Med had og hævn hun vil forfølge ham. Har han af avindsmænd ej nok tilforn? Tør endnu jeg hans fienders antal øge? Han var imod mig som en ældre broder; mig byder taksomhed at skærme ham. Men kærligheden?
„Vent paa mig her!“ sagde hun. „Om et Kvarter er jeg tilbage igen. Lad mig se dit Ur?“ Hun sammenlignede det med sit. „Tre Minutter i otte hverken før eller senere er jeg her igen.“ „Naa, jeg ser, at du har bibeholdt dine Petersborger-Vaner!“ sagde Andrey smilende. „Ja, der er intet saa modbydeligt som at vente paa det usikre,“ sagde hun og forsvandt i Mørket.
GULDSTAD. Derefter kommer kærlighedens lette kavaleri, de mange slags forlovede. STRÅMAND. Først veteranerne, hvis forbund vovede at trodse tidens tand Og så eleverne i første klasse, parret fra igår STRÅMAND. Kort, her er sommer, vinter, høst og vår; den sandhed kan De tage på med næverne, med øjne se, og høre den med øren FALK. Nu ja? FRØKEN SKÆRE. Og endda viser De den døren!
Nei for det er da ikke noget at bli sint for hvorfor skulde jeg ikke fortælle Dem, at jeg tror, jeg er forelsket i Dem? Jeg kunde ikke la være at røre ved Deres haand jeg maatte kjende, at den var virkelig. Ja for jeg synes, det er saa merkelig, at De sitter der. Jeg kjender Dem jo sletikke.
Forat det dog ikke skulde se ud, som om hun viste mig Døren, sagde jeg: »Var han Militær Deres Far?« og samtidig gjorde jeg mig istand til at gå. Ja, han var Militær. Hvoraf vidste jeg det? Jeg vidste det ikke, det faldt mig bare ind. Det var besynderligt! Å, ja. Det var enkelte Steder, jeg kom, hvor jeg fik det med Anelser. He-he, det hørte med til mit Vanvid, det . . . .
GREGERS. Da er De mere end almindelig åbenhjertig, synes jeg. FRU SØRBY. Åbenhjertig har jeg altid været. Det kommer vi fruentimmer længst med. HJALMAR. Hvad siger du til det, Gina. GINA. Å, vi fruentimmer er nu så forskellige, vi. Nogen har det på én vis og andre på en anden. FRU SØRBY. Ja, Gina, jeg tror nu, det er klogest at indrette sig på den vis, som jeg har gjort.
Dagens Ord
Andre Ser