United States or United Kingdom ? Vote for the TOP Country of the Week !
HJALMAR. Å nej tænk, at jeg skulde glemme det! HEDVIG. Nej, du vil bare narre mig, far! Å, det er skam af dig! Hvor har du det henne? HJALMAR. Jo så sandelig glemte jeg det ikke. Men bi lidt! Jeg har noget andet til dig, Hedvig. Å mor, mor! GINA. Ser du; når du bare gir tid, så HEDVIG. Det der? Det er jo bare et papir. HJALMAR. Det er spiseseddelen, du; hele spiseseddelen.
Når var mit liv romantisk? FRØKEN SKÆRE. Det har jeg aldrig sagt! STYVER. En misforståelse! STRÅMAND. Jeg skulde gjort mig skyldig i forgåelse mod skik og brug! Der lyver De gigantisk! FALK. Nu godt. Jeg åbner bladet med kopistens digte. Men er du gal! Nej, må jeg be om ordet! Du tør beskylde mig for vers FRØKEN SKÆRE. Nej Gud ! FALK. Det rygte går dog ud ifra kontoret.
SIGNE. Jeg skulde mægte at binde din vilje; jeg skulde mægte at fylde din hu! Å, tør jeg tro dig! GUDMUND. Det tør du forsandt. Hør mig, Signe. Medens årene randt tænkte jeg trofast både vinter og sommer på eder to, mine fagreste blommer. Men jeg kunde ikke fuldt mine tanker forstå; da jeg rejste, var du som alferne små, som alferne små, der færdes i skove og lege som bedst, når vi drømme og sove.
Når jeg lover noget, så holder jeg det også. På mandag skal det første dusinet være færdig. Farvel, farvel! Gik de nu? Ja, gud ske lov, nu blev jeg da endelig af med dem. HEDVIG. Men kan du skønne, at ikke far er kommet hjem endnu? GINA. Er du viss på, at han ikke er nede hos Relling? HEDVIG. Nej, der er han ikke; jeg fløj ned køkkenvejen og spurte nu nylig.
HJALMAR. Det stinger mig som en kniv igennem hjertet, når jeg tænker på, at det skal bli' så ringe; bare en liden festlig tilstelning inde på loftet HEDVIG. Å men det blir just dejligt, det! RELLING. Og vent så bare til den mærkelige opfindelsen kommer til verden, Hedvig! HJALMAR. Ja da da skal du se! Hedvig, jeg har besluttet at sikkre din fremtid. Du skal få det godt så længe du lever.
Når jeg bare var taus, så vilde det nok drive over engang; det vilde ganske vist ikke komme til det yderste, når jeg blot ikke sagde et Ord. Og hvilket Ord kunde jeg have at sige? Var det måske ikke Vinter ude, og led det ikke ovenikøbet mod Natten? Var det da Tid at slå i Bordet og være Karl for sin Hat? Bare ingen Narrestreger!
Men så blev han borte tilsidst; og så er alt det ble't stående efter ham. GREGERS. Hør, sig mig nu, når De sidder der inde og ser på billeder, får De så ikke lyst til at komme ud og se på den store rigtige verden selv? HEDVIG. Nej da! Jeg vil altid bli' her hjemme og hjælpe far og mor. GREGERS. Med at gøre fotografier istand? HEDVIG. Nej, ikke med det alene.
NILS STENSSØN. Flygtet? Da stå Gud mig bi; thi kun ridderen kan løse min tunge. Men livet er mere end et løfte værd! Når den svenske høvedsmand kommer FRU INGER. Hvad så? Hvad vil I gøre? NILS STENSSØN. Købe liv og frihed; åbenbare ham alt. FRU INGER. O nej, nej; vær barmhjertig! NILS STENSSØN. Der er jo ingen anden redning. Når jeg har fortalt ham, hvad jeg nu véd NILS STENSSØN. Ja, ja!
Jeg står der og glaner opad Brandvagten og studerer på, om det ikke skulde kunne lykkes at komme ind i en af Gangene, passe på et Øjeblik, når Patroullen vendte Ryggen til. Jeg går opad Trappen og vil give mig i Snak med Manden, han hæver straks sin Økse til Honnør og venter på, hvad jeg skal sige.
Der går jeg og underviser mig selv i Hykleri, stamper utålmodig i Gaden, når jeg ikke får det til, og skælder mig ud for et Træhoved, mens de forbausede forbigående vender sig om og betragter mig. Jeg tygged uafbrudt på min Høvlspån og sjangled så hurtigt, jeg kunde, nedad Gaderne. Førend jeg selv vidste af det, var jeg helt nede ved Jærnbanetorvet. Klokken viste halv to på Vor Frelsers.