United States or Ethiopia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Klokken blev ti, og jeg gik op i Bladet. Saksen gennemroder endel gamle Aviser, Redaktøren er ikke kommet. På Opfordring afleverer jeg mit store Manuskript, lader Manden ane, at det er af mer end almindelig Vigtighed og lægger ham indstændigt på Minde at lade Redaktøren få det i sin egen Hånd, når han kom. Jeg vilde så selv af hente Besked senere på Dagen.
Jeg havde altså et Par Timer at løbe på; det nytted ikke at komme i Bladet før ti, kanske elleve, jeg fik drive omkring sålænge og imidlertid spekulere på en Udvej til lidt Frokost. Jeg havde forresten ingen Frygt for at gå sulten tilsengs den Dag; de Tider var Gudskelov over! Det var et tilbagelagt Stadium, en ond Drøm; nu fra af gik det opad!
Margarethas Stemme leer blidt som forhen under Grenen, den som rasler paa Syrenen; Blomstens fine Violet, Blaat og Rødt i Hvidhed badet, endnu dæmpet meer bag Bladet, er o tør jeg løfte det? tør et Underværk jeg granske? jo grangiveligt og ganske hendes Sløjfes egen Let, som hun sad der dagligdags, med det fromme Hoved bøjet, over Søm og Strikketøjet, syslende med Alleslags.
FALK. Jeg skal dig bladet skikke; der står om en, som fik, på skæbnens bud, sin gode friske kindtand trukket ud, fordi en fætter af ham led af tandværk. Der kommer presten! FRU HALM. Vil De se hvor mandstærk! STYVER. Fem, seks, syv, otte børn FALK. Det var ubændigt! FRØKEN SKÆRE. Uf, sligt må næsten kaldes uanstændigt! Velkommen, hjerteligt velkommen! STRÅMAND. Tak!
Heggen blev staaende med den sammenklappet og saa forbauset paa hende. Saa vendte hun ansigtet bort: «Ja du kan forresten gjerne se . Jeg forsøkte bare at tegne gutten en dag .» Heggen bladet langsomt. Jenny hadde sat sig i sofaen som før. Han saa en stund paa de smaa blyanttegninger av det sovende spædbarn. Saa la han varsomt boken fra sig.
Jeg var virkelig højst forkommen, sagde jeg, temmelig syg, desværre; det vilde sikkert ikke gå mer end et Par Dage, før jeg kunde betale det tilbage. Om han vilde være så snil? »Kære Mand, hvorfor kommer De til mig?« sagde han. »De er mig et fuldstændigt X, løben ind fra Gaden. Gå til Bladet, hvor man kender Dem.«
Imellem dem var der et bind italienske digte Fiori della poesia italiana. Saan en utgave, som er beregnet paa turister i bind av lærmosaik. Hun bladet i den for at se, om hun hadde glemt alt sit italiensk.
Han hadde sendt det til Fransiska, for Jenny hadde snakket om en dag, at hun vilde gjøre det. Mapperne hendes og skissebøkerne hadde han bladet igjennem og pakket sammen efterpaa. Men først hadde han forsigtig skaaret ut de par blade med tegningerne av hendes gut og gjemt dem i sin lommebok. De var hans. Alt som hadde været hendes eget alene med sig selv det var hans nu.
O! saa herligt er det Mindste: Draaben, der paa Bladet glindste. Glindste? Ja er den ei svunden, som et fuldfødt Ord fra Munden, man ei kan tilbagekalde i sit Hjertes tause Grund? Thi den syntes jo at falde af sin Vægt i hver Sekund.
Hun bladet og læste her og der. Det var Leopardis hymne til Italien, som Gunnar var saa begeistret for. Hun læste den. Margen var svart av gloser og blækflekker. Det var som en hilsen fra ham inderligere end nogen av hans breve. Han ropte paa hende, ung og sund og fast og virkelysten. Han bad hende komme tilbake til livet og arbeidet. Ja om hun kunde ta sig sammen og begynde at arbeide igjen.
Dagens Ord
Andre Ser