United States or Isle of Man ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Ja, og aeroplanet er tegnet,“ svarte Dale. „Merkelig nok talte vi om den netop idag, og sa at vi haabet at kunne begynde med den nu straks.“ „Se det!“ Sir Ralph saa straalende ut, og var meget ivrig da han spurte: „Hvis De tillater det, vil jeg bestille dette aeroplan til den første reise.“ Dale bøide sig fremover: „De mener?“
Og nu havde vi fåt det så hyggeligt og koseligt hos os; og nu skulde Hedvig og jeg også snart begynde at koste lidt på os både med mad og med klæ'r. HJALMAR. I fortielsens sump, ja. GINA. Uf, den vederstyggelige fyren, som skulde få sin passasje her i huset! HJALMAR. Også jeg syntes, at hjemmet var godt at være i. Det var en vildfarelse.
Dale gik bort til Sir Ralph paa styreplatformen og studerte kartet. „Det maa være de bayerske alper,“ mente han. Nu blev det elektriske lys forut skrudd paa; og gutterne, som fremdeles stod og stirret ut, saa jorden begynde at forsvinde i blaasort mørke. Som kontrast til det triste, uendelige øde utenfor lyste det hyggelig og hjemlig inde i aeroplanet.
Du vil ikke si, at nu du for alvor skulde begynde dit eget liv, saa kunde du ønske at belemre dig med mand og unger og hus og alt slikt, som bare vilde bli baand paa dig paa alle ender og kanter alt saant som bare vilde være i veien for dit arbeide?» Jenny lo sagte. «Aa herregud jente!
«Jo o.» Hun tænkte litt. «Men da har man valgt selv,» sa hun fort. «Jeg mener, man er ikke slave, man tjener frivillig noget eller nogen, man sætter høiere end sig selv. Men er De ikke glad De skal begynde Deres nye aar alene fri og frank bare arbeide med det, De vil selv?» Helge husket kvelden før paa Peterspladsen.
Det gjaldt bare at finde en passende tid og anledning for at gi presten en rigtig storartet „surprise“. Alle maatte erkjende, at W. U. og hustru hadde gjort et godt arbeide. „Vi trænger slike folk i menigheten ogsaa,“ var det nogen som sa. Det var ogsaa selvsagt at W. U. skulde møte presten og ta ham hjem til sig til at begynde med.
Jeg vilde forebygge, at hun skulde begynde at takke mig for Pengene, og jeg siger derfor hurtigt, idet jeg allerede søger med mine Øjne omkring på Bordet efter Madvarer: »Ja, nu kommer jeg, forat få Kagerne.« Det forstår hun ikke. »Kagerne,« gentager jeg, »nu kommer jeg, forat få dem. Ialfald endel, første Forsyning. Jeg trænger ikke alt idag.« »Kommer De, forat få dem?« spørger hun.
Og at slæbes bort til fangenskab, eller at klynges op ! O nej, Inger Gyldenløve, det véd jeg forvisst, det vil I aldrig tåle! NILS STENSSØN. Og nu at lade mit liv! Nu, da det først ret skulde begynde! Nu, da jeg så nylig har fået vide, at jeg har noget at leve for. Nej, nej, nej! Tro ikke, at jeg er fejg, Inger Gyldenløve! Hvis der bare måtte forundes mig så mange levedage, at jeg
«Jeg forstaar Dem saa godt,» sa hun pludselig. «Jeg kjender det der. Jeg var lærerinde selv like til jul ifjor. Jeg kom ut som guvernante og var det like til jeg blev gammel nok til at begynde paa seminar.» Hun lo litt forlegent. «Jeg reiste ut opgav min post paa folkeskolen da jeg arvet litt efter en tante til min far.
Det smagte ingenting; en ram Lugt af Blod stod op fra Benet, og jeg måtte ganske straks begynde at kaste op. Jeg forsøgte igen; hvis jeg bare fik beholde det, vilde det nok gøre sin Virkning; det galdt at få det til at bero dernede. Men jeg kasted atter op. Jeg blev vred, bed heftigt i Kødet, sled af en liten Smule og svælged det ned med Vold.
Dagens Ord
Andre Ser