United States or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg peger ikke med Fingeren engang, jeg peger slet ikke, jeg lader det være, for ikke at forskrække Dem, jeg nikker bare og ser derhen, således! Og De forstår meget godt, hvilken Rose, jeg mener, men De vil ikke tillade mig at knæle der; De er bange for mig og tør ikke komme mig nær. Jeg begriber ikke, at De kan bringe over Deres Hjærte at kalde mig gal. Ikke sandt, De tror det heller ikke længer?

Du var til enetale med Hjørdis da jeg kom; hun har ægget dig påny! SIGURD. Kan hænde! Sigurd, min bolde broder, nu først forstår jeg dig! Du vover livet for min hæder, som du fordum voved det for min lykke! SIGURD. Tak din hustru; hun har mest del i min færd. Imorgen når solen rinder GUNNAR. Jeg møder dig. SIGURD. Tak; men lad det hænge; ingen ved, om jeg næste kveld har brug for det.

FRU INGER. Det står til dig selv, om det herefterdags skal vorde anderledes. ELINE. Hvordan? FRU INGER. Hør mig. I denne nat venter jeg en gæst til gården. FRU INGER. En gæst, som være fremmed og ukendt. Ingen tør vide, hvorfra han kommer eller hvor han går hen. Min moder! Forlad mig al min uret imod jer, hvis I kan det! FRU INGER. Hvad mener du? Eline, jeg forstår dig ikke.

GINA. Det blir altså ved det, at du flytter ifra os, Ekdal? Ja det forstår sig da af sig selv, synes jeg. GINA. Ja-ja. For jeg kan da ikke her og mit hjerte gennemboret hver time dagen! GINA. Gud forlade dig, at du kan tro stygt om mig. HJALMAR. Bevis ! GINA. Jeg synes, du skulde bevise. HJALMAR. Efter en forgangenhed, som din?

STRÅMAND. Forstår sig; er man sikret noget klækkeligt . bør man vidne selv blandt Zulukafferne. De spiller nok en smule slange her i elskovsparadiset, kan jeg skønne! FALK. Å, kundskabstræets karter er grønne; de frister ingen. LIND. Men Gud forbarme sig, hvor der ser ud værelset; der ligger lampen knækket, gardinet revet ned, vor stålpen brækket, og over kakkelovnspladen flyder blækket

Min salig mand listen står blandt forloverne ! Ja, din fortielse af faktum er det, som forvolder tvisten. I referater har det megen vægt at ordne kronologisk og korrekt. Men jeg kan aldrig det i mit hode, hvor de kom af det Å, du skal vel betænke ét, min gode: Man trænger ej, hvor kærligheden troner; to ømme hjerter klarer sig med lidt. FRU HALM. Og , forstår sig, tog de kredit

HJALMAR. Jeg var også inde hos ham et øjeblik efter du var gåt. GINA. Jeg hørte det. Du har jo bedt ham ind til frokost. HJALMAR. Bare sådan en liden smule formiddagsfrokost, forstår du. Det er jo første dagen ; vi kan ikke godt undgå det. Du har vel altid noget i huset. GINA. Jeg får jo se at finde lidt. HJALMAR. Men lad det endelig ikke bli' for knapt.

Jeg har set dig for nært hold. WERLE. Du har set mig med din mors øjne. Jeg forstår, hvad du sigter til. Men hvem bær' skylden for mors ulykkelige svaghed? Det gør du og alle disse ! Den sidste af dem var dette fruentimmer, som Hjalmar Ekdal blev makket sammen med, da du ikke længer å! Ord til andet, som om jeg hørte din mor. WERLE. Jeg tror næsten, at kløften er for bred imellem os to.

HJALMAR. det kalder du gale veje? Å, du forstår ikke, hvorledes en mand har det, når han sørger og fortviler; navnlig en mand med mit ildfulde gemyt. GINA. Nej, nej; kan være, det. Og jeg regalerer jo slettes ikke det heller; for du blev jo inderlig bra' en mand, straks du havde fåt hus og hjem.

Men nu skulde det være stop forstår du det! stop skulde det Djævelen besætte mig være! . . . . Med stadigt tiltagende Raseri, skærende Tænder under Følelsen af min Mathed, under Gråd og Eder, vedblev jeg at buldre løs, uden at ændse Folk, der gik forbi.