United States or Tunisia ? Vote for the TOP Country of the Week !


I har tvunget mig til at øve oprørsfærd, ikke for at støtte vor sag, men for at fremme eders egne anslag hvilke de end monne være. Jeg kan ikke længer træde tilbage. Men tro ikke derfor, at I har sejret! Jeg skal vide at gøre eder uskadelig . FRU INGER. Vær rolig, herr rigsråd! Det gælder ikke livet. Men udenfor Østråts porte kommer I ikke, før sejren er vor. NILS LYKKE. Død og ulykke!

Jeg var inderlig ked og træt af hele mit elendige Liv, at jeg fandt det ikke Møjen værd at kæmpe længer, forat beholde det. Modgangen havde taget Overhånd, den havde været for grov; jeg var mærkelig ødelagt, ganske som en Skygge af, hvad jeg engang var.

Og hvis dere vover dere inden skudvidde av os efter dette, det være sig under hvilketsomhelst paaskud, vil det være signalet til at vi skyter. Og nu vil vi ikke længer besudle os med at underhandle med dere. Gaa ned, Dale, og vær saa snild at la os komme avsted. Jeg vil bli staaende her og holde vakt til vi er vel igang. Og De, Longley, skyter paa dem øieblikkelig, naar jeg gjør tegn med haanden.“

Og naar de alligevel sender os et saadant Telegram, saa maa deres Forehavende være af større Vigtighed end vort. Tror du maaske, at jeg er mindre opsat paa at faa Sagen gennemført end du, og at jeg ikke lider ved denne Udsættelse? Men vi maa finde os i det.“ Andrey bed sig i Læben og modsatte sig ikke længer; efter et Øjebliks Pavse spurgte han: „Er Fangerne underrettede om Udsættelsen?“

For det skulde være mig en Fornøjelse, og det skulde jo ikke koste ham noget . . . . Men Manden vilde absolut blive af med mig og skråed hurtigt over Gaden til det andet Fortoug. Jeg gik atter tilbage til min Bænk og satte mig. Jeg var meget urolig, og den store Lire, som havde begyndt at spille lidt længer henne, gjorde mig end værre.

OLAF SKAKTAVL. Peder Kanzler er med, men hemmeligt, forstår I. OLAF SKAKTAVL. Det er ham, som har skikket mig til Østråt. OLAF SKAKTAVL. Han selv; eller, kan hænde, I kender ham ikke længer? Men sig mig, jeg beder jer, hvad budskab bringer I? OLAF SKAKTAVL. Da ufredsrygtet spurgtes oppe grænsefjeldene, hvor jeg holdt til, tog jeg straks afsted indover til Sverig.

Jeg havde allerede for flere Dage tilbage genoptaget min Skrivning, men det lykkedes mig ikke længer at til noget, som jeg var tilfreds med; jeg havde slet intet Held med mig mer, om jeg end var meget flittig og forsøgte sent og tidligt; hvad jeg end tog mig til, nytted det ikke, Lykken var borte, og jeg anstrængte mig altid forgæves.

Men om jeg nu gik ind og bad om en Bid Brød? Det var en Strejftanke, et Glimt; det faldt mig virkelig ind. Fy! hvisked jeg og rysted Hovedet. Og jeg gik videre. I Rebslagergangen stod der et Par elskende og hvisked inde i en Port; lidt længer henne stak en Pige Hovedet ud af Vinduet. Jeg gik sagte og betænksomt, jeg ud til at grunde noget af hvert og Pigen kom ud Gaden.

Longley brøt fortryllelsen ved at si: „Her paa denne øde ø ingenting . Men ute i verden, hundreder, tusener pund sterling.“ De stod stille en stund igjen, fortapt i beskuelsen. Saa vendte Dale sig mot Longley: „Men si mig nu, gamle ven, hvordan fandt du ut av dette?“ Longley famlet i lommen efter pipen. Nu kunde han ikke undvære den længer. „Det er ganske liketil hvordan jeg fandt det ut.

Jeg ser skikkelser for mig, livagtigt, at jeg kunde gribe i dem. Er jeg ikke længer rådig over min forstand? Det går over. Det har ingen nød; det går over. Hvor her er fredsælt i salen inat. Hverken fædre eller frænder ser truende mig. Det trænges ikke at hænge dem indad imod væggen. Vi vil sejre; og står jeg ved målet. Jeg får mit barn igen. Ved målet? At ham tilbage?