United States or Tuvalu ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Ja,“ svarede Andrey. „Pengene og Passet vil kunne være her om tre, fire Dage, haaber jeg, og det er tilstrækkelig Tid til mine Rejseforberedelser.“ Efter en næppe mærkelig Pavse tilføjede han: „Jeg vilde ønske, at jeg vidste, om de allerede er komne under Vejr med hans Navn?“ „Om hvem taler du?“ spurgte den unge Pige og saa
Og naar de alligevel sender os et saadant Telegram, saa maa deres Forehavende være af større Vigtighed end vort. Tror du maaske, at jeg er mindre opsat paa at faa Sagen gennemført end du, og at jeg ikke lider ved denne Udsættelse? Men vi maa finde os i det.“ Andrey bed sig i Læben og modsatte sig ikke længer; efter et Øjebliks Pavse spurgte han: „Er Fangerne underrettede om Udsættelsen?“
„Der maa være nogen, der har sladret; desuden har Portneren i det Hus, hvor Søstrene Dudorov boede, genkendt Annie Vulitch efter et Fotografi og erklæret, at den Dame ofte kom til Frøkenerne Dudorov.“ „Og hvorledes saa de anklagede ud?“ spurgte Andrey efter en Pavse.
Han havde absolut intet gjort og var næppe forberedt paa at møde saa haard en Skæbne, og nu skulde alle disse dygtige, ubrugte Evner ofres for intet! „Læs højt!“ sagde Vatajko. Men Andrey kunde ikke faa et Ord over sine Læber og rakte ham stiltiende Brevet. „Nuvel,“ sagde Andrey efter et Øjebliks Pavse „Det vil maaske være det bedste, der kunde hænde for vor Sag!
Den Mumlen, som efterfulgte Botcharovs Navn, bestyrker denne Formodning det er rent ubetydelige Forseelser, der opramses Publikum hører næppe efter mere. Da studser man pludselig ved at bemærke en let Skælven i Dommerens Stemme en kort Pavse, og Dødsdommen er forkyndt!
Den tredje i Rækken er Zina, hende, hvis Skæbne er bleven mest diskuteret, og om hvem man har været mest i Usikkerhed Tavsheden i Salen bliver om muligt endnu mere aandeløs. „Er det Liv eller Død“ „Liv eller Død?“ spørger hvert Hjerte sig selv medens den uhyggelige Mumlen bliver ved i det uendelige Skyld hobes paa Skyld; den truende Hammer løftes højere og højere en kort Pavse, og atter falder den med en skurrende Lyd Det er Døden!
„Men hvad skal den næste blive?“ spurgte Andrey og forsøgte at være rolig. „Er der i det hele taget nogen „næste“ tilbage?“ „Jeg haaber, at vi maa kunne finde paa et eller andet maaske Boris kan hjælpe os men det værste er, at vore Penge er ved at slippe op,“ sagde Zina. Der fulgte en lang Pavse, hver af dem var optagen af sine egne Tanker. Det var Zina, der talte først.
Med usædvanlig høj Stemme læste han Indledningen, som syntes at vare en Evighed. Endelig kom han til selve Dommen, og allerede ved de første Ord gik der som et elektrisk Stød igennem Tilhørerne. Det var Boris’ Navn, der var nævnet og blev efterfulgt af en lang Mumlen, som ingen forstod. Det var Opremsningen af alle hans Synder saa fulgte en kort Pavse, og saa kom Dommen Døden!
Tre lange, lange Aar var forløbne, siden Andrey Kojukhov, mistænkeliggjort saa vel gennem sine første Forsøg paa at gøre Propaganda blandt Bønderne som ved senere Delagtighed i den underjordiske Kamp, var bleven overtalt af sine Venner til foreløbig at „fordufte“. Han havde i Mellemtiden gennemstrejfet forskellige Lande, forgæves søgende at finde en passende Beskæftigelse for sin hvileløse Aand. Førend det første Aar af hans ufrivillige Eksil var omme, var han saa plaget af Hjemve, at han spurgte Vennerne, der holdt Valpladsen i St. Petersborg, om han ikke maatte vende tilbage for atter at indtage sin Plads i Rækkerne. Men dette blev paa det bestemteste nægtet ham. Der var en foreløbig Pavse i Kampen, idet Politiet ikke havde noget særligt at holde sig til; men da hans Navn var vel erindret, vilde han ved sin Tilbagekomst sætte hele Banden i Bevægelse. Uden at være i Stand til at udrette noget, vilde han kun blive en Byrde for Vennerne. Han burde have forstaaet dette af sig selv; naar man trængte til ham engang, vilde man sende Bud efter ham. I
„Ikke siden forrige Vinter, da hun var her i St. Petersborg,“ svarede hun og syede ivrigt videre paa et Haandarbejde, hun holdt i Haanden. Atter indtraadte der en lang og pinlig Pavse, som Tania søgte at afbryde ved at begynde at tale om deres fælles Arbejde; men Andrey gav kun korte, undvigende Svar. Hvad Interesse havde hun vel mere af dette Arbejde?
Dagens Ord
Andre Ser