United States or Central African Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg gik og tømte min Mund ud i hver mørk Krog, som jeg kom forbi, stred med at dæmpe denne Kvalme, som udhuled mig påny, knytted Hænderne og gjorde mig hårdfør, stamped i Gaden og svælged rasende ned igen hvad der vilde op forgæves! Jeg sprang tilsidst ind i et Portrum, foroverbøjet, med Hovedet foran, blind af Vand, som sprængtes ud i mine Øjne, og tømte mig igen.

Da at jage ham væk som en hund; jage ham væk med spot, med hån, med foragt; gøre det kundbart over hele landet, at Nils Lykke forgæves havde prøvet at bejle sig ind Østråt ! Jeg siger eder, jeg kunde give ti år af mit liv for at opleve en slig stund. OLAF SKAKTAVL. Hånden hjertet, Inger Gyldenløve, det er altså eders hensigt med ham? FRU INGER. Det og intet andet, sandt Gud lever!

Hun ha' trykket pistolen lige imod brystet og fyret af. GREGERS. Hedvig er ikke død forgæves. De, hvorledes sorgen frigjorde det storladne i ham? RELLING. Storladne blir de fleste, når de står i sorg ved et lig. Men hvor længe tror De den herligheden varer hos ham? GREGERS. Skulde ikke den vare og vokse for livet!

Jeg havde allerede for flere Dage tilbage genoptaget min Skrivning, men det lykkedes mig ikke længer at til noget, som jeg var tilfreds med; jeg havde slet intet Held med mig mer, om jeg end var meget flittig og forsøgte sent og tidligt; hvad jeg end tog mig til, nytted det ikke, Lykken var borte, og jeg anstrængte mig altid forgæves.

Jeg forsøger Gang Gang forgæves; det begynder at summe underligt i mit Hoved, og jeg giver mig tilsidst over. Jeg stikker Papirerne i Lommen og ser op. Pigen sidder lige foran mig, og jeg ser hende, ser denne smale Ryg og et Par lave Skuldre, som endnu ikke var rigtig voksne engang. Hvad havde nu hun med at kaste sig over mig? Og om jeg var kommet ud af Slottet, hvad ?

Da jeg kom til Stortorvet og søgte efter en Plads, hvor jeg kunde hvile en Stund, var alle Bænke optagne, og jeg ledte forgæves rundt hele Kirken efter et stille Sted, hvor jeg kunde slå mig ned. Naturligvis! sagde jeg mørkt til mig selv, naturligvis, naturligvis! Og jeg tog at igen.

Boris drejede sig paa Stolen; med sine, stærke Skuldre tvang han Læderremmene til at give efter og vendte sig, imod Mængden til venstre. Andrey, som havde hans Ansigt i Profil, forstod af hans Læber, der bevægede sig, at han sagde noget til Mængden ved hans Fødder. Men Trommerne overdøvede hans Stemme han havde allerede flere Gange undervejs gjort Forsøg paa at tale hver Gang forgæves!

Når I drømte om det brogede liv derude i den vide verden, når I drømte om ridderspil og lystige fester, I da aldrig i eders drømme en ridder, der stod med smil læben og med græmmelse i hjertet midt i den larmende færd, en ridder, der engang havde drømt fagert som I, om en kvinde, ædel og herlig, og som han forgæves søgte blandt alle dem, der omgav ham.

Andrey søgte forgæves at tilegne sig noget af sin Vens Rofor den, der kæmper, er Taalmodighed lige saa nødvendig som Mod og Klogskab,“ sagde Vasily bestandig. Men for Andrey der kom lige fra det virksomme Liv i St. Petersborg, var det dobbelt svært at vænne sig til dette Driverliv, og han levede kun i en eneste nervøs Forventning om, at den store Dag endelig skulde bryde frem.

AURELIA. Kun en afmagts slør omkring mig faldt; men mit matte øje fulgte dig; jeg hørte alt, og min kærlighed en hustrus kraft mig atter gav; bryst ved bryst, min Catilina, går vi i vor grav! CATILINA. O, hvor gerne! Dog, forgæves er dit glade håb. Vi skilles. Jeg følge hævnens hule råb. Du kan haste let og frigjort frem til lys og fred; jeg over glemsels-floden, i mørket ned.