United States or China ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg har bedraget både med ord og med øjne, og til mangfoldige har jeg sagt, hvad jeg i denne nat har tilhvisket dig. Men tro mig ELINE. Stille! Ikke mere derom. Min kærlighed er jo intet vederlag for den, du skænker mig. O nej; jeg elsker dig, fordi ethvert af dine øjekast er et kongebud, som byder det. Du gode Gud, hvor jeg har været blind for mig selv!

GREGERS. Jeg trodde dog ikke, at jeg var aldeles blind heller. RELLING. Å jo, det er ikke langt ifra. For De er en syg mand, De også, ser De. GREGERS. Det har De ret i. RELLING. Jaha. De lider af et kompliceret tilfælde.

OLAF SKAKTAVL. Véd I hvad, fru Inger, rigtignok er jeg i slige ting blind som en muldvarp; men det bæres mig dog for, som om hm! FRU INGER. Nu? OLAF SKAKTAVL. som om Nils Lykke var eders datter god. FRU INGER. Da er I nok ikke saa blind endda; thi jeg måtte storligen tage fejl, dersom I ikke havde ret.

HJALMAR. Blir han hjælpeløs? Ja, ja, tal nu ikke om det her. FRU SØRBY. Det nytter ikke at skjule det længer, gerne han end vil. Han blir blind. Blir han blind? Det var da besynderligt. Blir han blind, han også? GINA. Det blir jo mange. FRU SØRBY. Og en kan vel tænke sig, hvad det vil sige for en forretningsmand. , jeg skal prøve at bruge mine øjne for ham godt jeg kan.

Samuel løftede højtidelig sine Hænder som en Kerub sine Vinger, og sagde med et Blink i Øjet: „Hvorfor ikke? Med Guds Hjælp kan De det!“ Sazepin, som ikke havde en saa blind Tro til Forsynet, protesterede; men David, der morede sig over sin Vens Ivrighed, blandede sig nu i Sagen. „Bryd dig bare ikke om Enken,“ sagde han. „Du skal se, det gaar nok.“

Det ser jo akkurat ud, som om der slet ingen retfærdig verdensstyrelse var til. GINA. Uf nej, Ekdal, sligt du da, ved gud, ikke sige. GREGERS. Hm; lad os ikke komme ind de spørsmål. HJALMAR. Men den anden side er det jo rigtignok som om jeg øjner skæbnens regulerende finger alligevel. Han blir jo blind. GINA. Å det er kanske ikke sikkert. HJALMAR. Det er utvilsomt.

Desuden elskede Georg jo Tania, og Andrey havde først troet, at denne Følelse blev gengældt fra hendes Side, men han var i den sidste Tid begyndt at blive noget tvivlsom paa dette Punkt. Tanias Følelser for Georg var næppe mere end søsterlige. Men mærkeligt nok var det dog Vennens Kærlighed til den unge Pige, der gjorde ham blind over for hans egne Følelser.

HJALMAR. Hun er det eneste, ja. GREGERS. Hvad er det, du siger! HJALMAR. Ja du; for der er al truende fare for, at hun kommer til at miste synet. GREGERS. Blir blind! HJALMAR. Ja. Endnu er bare de første tegn at spore; og det kan jo bra' en tid endnu. Men lægen har varslet os. Det kommer ubønhørligt. GREGERS. Dette her er jo en skrækkelig ulykke. Hvorledes har hun fåt det?