United States or Cook Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
GREGERS. Se så! Er Hjalmar Ekdal også syg? RELLING. Folk er syge omtrent alle i hob, desværre. GREGERS. Og hvad kur bruger De så for Hjalmar? RELLING. Min sædvanlige. Jeg sørger for at holde livsløgnen oppe i ham. GREGERS. Livs løgnen? Jeg hørte ikke rigtig ? RELLING. Jo, jeg sa' livsløgnen. For livsløgnen er det stimulerende princip, det, ser De.
Og ham var det jo også, som satte mig i stand til at gifte mig. Eller kanske ved du ikke det heller? GREGERS. Nej, det vidste jeg rigtignok ikke. Jeg har kanske dog gjort far uret alligevel i enkelte stykker. Ja, for dette her viser jo hjertelag, ser du. Det er ligesom et slags samvittighed- HJALMAR. Samvittighed ? GREGERS. Ja, ja, eller hvad du vil kalde det da.
GREGERS. Så er det kanske Dem, som driver forretningen? GINA. Ja, når ikke Ekdal har tid selv, så GREGERS. Han er sagtens så opta't af sin gamle far, han, kan jeg tænke. GINA. Ja, og så er det da ikke noget for en slig mand, som Ekdal, at gå her og ta' potrætter af kreti og preti. GREGERS. Det synes jeg også; men når han nu engang er slåt ind på den vejen, så
Hun sagde, at jeg kanske ikke var vant til at regne med Sekstendele; hun sagde også, at hun måtte henvende sig til nogen, som forstod sig på det, forat få Regningen ordentlig gennemset. Alt dette sagde hun ikke på nogen sårende Måde, forat gøre mig tilskamme, men tankefuldt og alvorligt. Da hun var kommet til Døren og skulde gå, sagde hun, uden at se på mig: »Undskyld, at jeg har heftet Dem, da!«
LIND. Det har jeg også tænkt af flere grunde, og deriblandt er én især af vægt; sæt for eksempel, at her findes kunde en kurtisør, som lusked om fordækt; sæt at hans hensigt trådte frem påtageligt, som frieri; det var dog ubehageligt. FALK. Ja, det er sandt; jeg havde ganske glemt, du var til noget højere bestemt.
Det blev lysere og lysere i Værelset, jeg kasted et Blik ned mod Døren og kunde uden synderlig Møje læse de fine skeletagtige Bogstaver om Jomfru Andersens Ligsvøb tilhøjre i Porten; der var også gået en god Stund siden Klokken slog syv. Jeg rejste mig og stilled mig midt på Gulvet. Alt vel overvejet, kom Madam Gundersens Opsigelse temmelig belejligt.
Ligesom Ragnhild drives også Käthchen af en gådefuld, uforklarlig magt til at følge den mand, hun elsker, på alle hans veje, til lønligt at liste sig efter ham, til viljeløst at lægge sig ned og sove i hans nærhed, til naturnødvendigt at vende tilbage til ham, så ofte hun end jages bort. Hertil kommer det overnaturliges indgriben på flere andre måder både hos Kleist og hos Hertz.
HJALMAR. Ja visst går det fremad. Jeg tumler hver eneste dag med opfindelsen; den fylder mig. Hver eftermiddag, når jeg har spist, lukker jeg mig inde i dagligstuen, hvor jeg kan gruble i ro. Men man må bare ikke jage på mig; for det nytter ikke til noget; det siger Relling også. GREGERS. Og du synes ikke, at alle de anstalterne der inde på loftet dra'r dig bort og spreder dig for meget?
Pigen boed i Køkkenet, hvor hun også sov om Natten. Jeg nærmed mig med megen Modvilje Døren og banked på; ingen svared, dog hørte jeg Stemmer indenfor. Manden sagde ikke et Ord, da jeg trådte ind, besvared ikke engang min Hilsen; han så blot ligegyldigt på mig, som om jeg ikke vedkom ham.
Kobberportene skal ikke slå i på eders hæle, thi I kommer itil hallen med mange mænds følge! Hvor er Thorolf? Ørnulf har sagt, han skal skære et skib til mig med mange, mange hærmænd i stavnen. ØRNULF. Prise må jeg alle gode vætter at ikke Thorolf fulgte med; thi hvis også han, nej, så stærk jeg end er, det havde faldet mig for tungt at bære. Men hvi kommer han ikke?
Dagens Ord
Andre Ser