United States or Barbados ? Vote for the TOP Country of the Week !
Instinktsmæssig stiled jeg opad Byen, drev bort endel Tid på Vejen mellem Torvet og Grændsen, læste »Aftenposten,« som nylig var sat på Tavlen, gjorde en Sving nedi Karl Johan, vendte derpå om og gik lige op på Vor Frelsers Gravlund, hvor jeg fandt mig et roligt Sted på Bakken ved Kapellet. Jeg sad der i al Stilhed og døsed i den våde Luft, tænkte, halvsov og frøs. Og Tiden gik.
Bær mig over; sink ej båden; jag den rastløs frem mod den tause fyrstes rige, alle skyggers hjem. Tvedelt vejen går dernede! jeg skal vandre stum imod venstre Mod Elysium! O, hvor dette lyse billed fylder mig med gru! Det er hende selv! Aurelia, sig mig, lever du? Ja, jeg lever for at stilne dine smerters sø, lever for at lægge barmen mod dit bryst og dø. CATILINA. O, du lever!
De forlod altsaa Mødet sammen; paa Vejen spurgte Andrey hende, om hun ofte besøgte sin Fader, og hvorledes han egentlig havde taget Skilsmissen. Andrey nærede den dybeste Højagtelse for den gamle Advokat, og Tania vidste det.
FRU INGER. Stille; lad mig råde. Nu er al fare forbi. Med hendes skrevne tilsagn i lommen kan jeg forklage hende, hvad time det skal være. Endnu i denne nat et hemmeligt bud til Jens Bjelke . Jeg har mit ord i behold, når jeg forsikrer ham, at den unge grev Sture ikke er på Østråt. Og så imorgen, når vejen er fri, til Trondhjem med junkeren. Derfra tilskibs med ham som fange til København.
Men den gamle Krøbling gjorde fremdeles de samme sprællende Bevægelser foran mig i Gaden. Det begyndte tilsidst at irritere mig at have dette skrøbelige Menneske foran mig hele Tiden. Hans Rejse syntes aldrig at ville tage Ende; måske havde han bestemt sig til akkurat det samme Sted som jeg, og jeg skulde hele Vejen have ham for mine Øjne.
EKDAL. For fanden, kan ikke han, Gråberg, vente en dags tid eller to? Det står da ikke om livet ved jeg. HJALMAR. Nej; og du er da ikke nogen træl heller. EKDAL. Og så var det dette her andet derinde HJALMAR. Ja, det var just det. Vil du kanske derind? Skal jeg lukke op for dig? EKDAL. Vilde rigtig ikke være af vejen. For så havde vi det fra hånden. EKDAL. Just så, ja.
Kom, alle mand, se, her går vejen! DAGNY. Sigurd, Sigurd, den ufærd må du hindre! Kåre bonde, hvor er han? SIGURD. Han stævner mod Gunnars gård for at brænde folkene inde! ØRNULF. Ha, ha, lad ham det, så får jeg hævn over Gunnar og Hjørdis med det samme; siden vil jeg søge Kåre.
Så længe havde jeg plaget mig med at finde et Logi i Byen, at jeg var bleven træt og ked af det hele; det blev mig en behagelig Nydelse at slå mig til Ro, overgive mig og drive dank henad Gaden, uden en Tanke i Hovedet. Jeg gik bortom Universitetsuret og så, at Klokken var over ti, derfra tog jeg Vejen opover Byen.
Nu dræbte du min trygge tro på venskab. CURIUS. Stød dolken i mit bryst, og pin mig ej med skånsel længer ! Lev, min Curius! Stå op! Du fejled; jeg tilgiver dig. O, Catilina, se mig sønderknust ! Men skynd dig; flygt! Du hører jo, det haster. Snart bryder Romer-hæren ind i lejren; den er på vejen; den er allevegne. CATILINA. Og vennerne i staden ?
Hvor underfuld en kærlig hånd har pegt på vejen for mig til vort vårdagsstævne. Det liv, jeg har i spredte drømme legt, skal jeg fra denne stund mit dagværk nævne. O, gode Gud! Hvor famled jeg iblinde; da bød du lys, da lod du ham mig finde! FALK. Guds sandhed, Svanhild; den gør modig. De kom som onde fristere, de to, hver talsmand for sin halve del af slægten.
Dagens Ord
Andre Ser