United States or Timor-Leste ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun sad en Bundt af rædsomme, våde Madrasser, som Børn havde ligget , og ned de små, der kasted Tomflasken imellem sig . . . . Alt dette stod jeg og , og jeg havde ingen Møje med at forstå alt, som foregik.

Den druknende endskønt foruden håb sig klynger fast dog til de knuste planker; og sluges vraget af den våde grav, og er det sidste skimt af redning svunden, den sidste planke han med sidste kraft omklamrer, synkende med den til bunden. AURELIA. Men hvis en gæstmild kyst tilsmiler ham med grønne lunde langsmed havets vove, da vågner håbet atter i hans barm, han stræber did, imod de lyse skove.

Jeg lagde mig i de våde Klæder; jeg havde en uklar Tanke om, at jeg kanske vilde om Natten, og jeg brugte min sidste Kraft til at ordne op en Smule i min Seng, det kunde se lidt ordentlig ud omkring mig om Morgenen. Jeg folded Hænderne og valgte min Stilling. med engang husker jeg Ylajali. At jeg havde glemt hende ganske hele Aftenen udover!

Det tog til at mørkne, og jeg kunde ikke blive Gutten var; han var måske gået ind. Jeg lagde Kagen forsigtigt ned, rejste den Kant mod Døren, banked hårdt og sprang min Vej med det samme. Han finder den nok! sagde jeg til mig selv; det første, han gør, når han kommer ud, det er at finde den! Og mine Øjne blev våde af Glæde, over, at den lille vilde finde Kagen.

Jeg gik tilbage og stilled mig der, hvor han havde stået, og eftergjorde alle hans Bevægelser. Og jeg holdt Pengesedlen op til mine våde Øjne, beså den begge Sider og begyndte at bande bande i vilden Sky , at det havde sin Rigtighed med det, jeg holdt i Hånden, det var en Tikrone.

Og øjeblikkelig rev hun sig ud af mine Hænder, råbte Godnat, stakåndet, hviskende, vendte sig og løb opad Trappen, uden at sige mer . . . . Portdøren faldt i. Det sneed end mer den næste Dag, en tung, regnblandet Sne, store våde Dotter, som faldt ned og blev til Søle. Vejret var råt og isnende.

Jeg blev mer og mer ædru, efterhvert som jeg vandred frem, følte mig tung og mat og slæbte Benene efter mig. Sneen faldt fremdeles ned i store, våde Filler. Tilsidst kom jeg ud Grønland, lige ud til Kirken, hvor jeg satte mig til at hvile en Bænk. Alle, som gik forbi, betragted mig meget forundret. Jeg faldt i Tanker. Du gode Gud, hvor det var dårligt fat med mig nu!

Du elsker mer de matte, blege farver? Godt! Jeg vil hente dig den grønne sivkrans, som Silvia bar i de våde lokker, da hendes lig flød op ved Tibers munding. CATILINA. Ah, hvilke syner ! FURIA. Skal jeg heller bringe dig tidsel-klyngerne fra Romas torv, med brune pletter af det borgerblod, som strømmed for din hand, min Catilina? CATILINA. Hold inde!