United States or Jordan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Plattefloden, som er en bred, mudret strøm, med lav vandstand om sommeren, men dyp og truende om vaaren, naar sneen smelter, løper mellem skarpt avskaarne bredder, som er fra fem til tredve fot høie. Mændene sprang ut i floden og gav sig til at vasse i det lave vand langs bredden, hvor de nu befandt sig som i en slags løpegrav.
Fabriken og pipen staar aldeles rødt. Og saa er det efter saan en het dag, da man ikke ser fjeldene for dis, men bare nogen hvite sneblikt høit oppe i det tunge, metalagtige blaa. Og saa skyer der er store skyer oppe over sneen. Det er vakkert jeg skal be Jenny vise Dem det.» «Kan vi ikke faa litt vin her,» spurte han. «Det blir snart koldt men litt kan vi nok sitte.»
»De kan møde mig her udenfor Tirsdag Aften,« siger hun. »Vil De det?« »Ja, kære, får jeg Lov til det!« »Klokken otte.« »Godt.« Jeg strøg med min Hånd nedad hendes Kåbe, børsted Sneen af den, blot forat få et Påskud til at røre ved hende; det var mig en Vellyst at være hende så nær. »Så får De ikke tro altfor galt om mig da,« sagde hun. Hun smilte igen. »Nej . . . .«
Da de nok i Horizonten sammen vil formere Fronten; men paa første Varselsskrig al Armeen flux igjen adspreder sig, som i Hvirvelvinden Sneen. Skulde Verdens Grændsesnor, Havets Grændselinjes Række for de evige Seiladser, skabt af sølvhvidt Perlemor, i hint Straalende sig strække? Er det Himmelens Palladser, frie Aanders lyse Hjem, som i Vest sig hæver frem?
EN UNG DAME. Den er en hvidvejs , vokser under sneen; først når den springer ud får verden se'en. EN TANTE. Den er en løvetand , som trives bedst, når den blir knust af mandshæl eller hest, ja skyder skud, når nedtrådt den er blevet, som digter Pedersen så smukt har skrevet. LIND. Vårklokken er den; i dit unge sind den ringer livets pinsehøjtid ind.
Jeg blev mer og mer ædru, efterhvert som jeg vandred frem, følte mig tung og mat og slæbte Benene efter mig. Sneen faldt fremdeles ned i store, våde Filler. Tilsidst kom jeg ud på Grønland, lige ud til Kirken, hvor jeg satte mig til at hvile på en Bænk. Alle, som gik forbi, betragted mig meget forundret. Jeg faldt i Tanker. Du gode Gud, hvor det var dårligt fat med mig nu!
Og de sidste skiturerne paa vaarføre vi kan kanske komme paa ski sammen og iaar. Naar sneen er saa vaat, at det ikke klabber engang, og alle bækkene bruser og klunker, og saa himmelen er grøn og klar om kvelden med store blanke guldstjerner paa og skierne skraper og skriker paa skaren.» «Ja. Ja.» Han vugget hende ind til sig. «Men Jenny alt dette, der Vestre Aker Nordmarken.
Dagens Ord
Andre Ser