United States or Bermuda ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Har ingen store Bekymringer desangåendesvared jeg. »Om en otte Dages Tid tænker jeg, at De skal have hørt fra mig nogen hverDermed gik jeg. Da jeg kom hjem, henvendte jeg mig straks til min Værtinde og bad om en Lampe.

Godaften, Frøken? Eller bare smile? Jeg beslutted mig til at lade det bero med at smile. Naturligvis vilde jeg hilse dybt hende. Jeg lusked bort, lidt skamfuld over at være tidligt ude, vandred om i Karl Johan en Stund og holdt Øje med Universitetsuret. Da Klokken blev otte, satte jeg atter opad Universitetsgaden.

Og mens hun gik hjemover i den iskolde vaarnat, visste hun, at hun skulde paa Kampens skole og vikariere klokken otte næste morgen. Og hun arbeidet paa sit store billede derutefra og det blev ved at være like dødt og tungt, alt hun slet og raste i de timerne, til hun maatte hjem og læse matematik med sine privatelever fra klokken seks.

Ikke en rigtig sorgfri Stund syv, otte Måneder, ikke Mad til Nødtørft en kort Uge tilende, førend Nøden påny brød mig i Knæ. Her havde jeg ovenikøbet gået og været ærlig midt i Elendigheden, he-he, ærlig i Bund og Grund! Gud bevare mig, hvor jeg havde været naragtig!

Og Jenny snakket om ham, som hun kjendte ham, og om kvelden snakket hun med ham og gud, som var en, der altid var sammen med far og syntes det samme som far. Første skoledagen. Jenny husket den og smilte, der hun sat i den mørke Romanat. Moren hadde læst med hende, og otte aar gammel kom hun ind i tredje klasse. Og moren brukte altid at forklare alting ved eksempler, som de kjendte.

»De kan møde mig her udenfor Tirsdag Aftensiger hun. »Vil De det?« »Ja, kære, får jeg Lov til det!« »Klokken otte.« »GodtJeg strøg med min Hånd nedad hendes Kåbe, børsted Sneen af den, blot forat et Påskud til at røre ved hende; det var mig en Vellyst at være hende nær. » får De ikke tro altfor galt om mig dasagde hun. Hun smilte igen. »Nej . . . .«

GUNNAR. Hjørdis, ti jeg byder dig! HJØRDIS. Sigurd stred mod otte mænd og var fuldt rustet; Gunnar gik til mit bur ved mørk nat, fældte bjørnen, som havde tyve mænds styrke, og bar dog kun et kort sakssværd i hånden. Sigurd, vil du tåle ! Vær rolig! Og nu, I gæve mænd, hvo er djærvest, Sigurd eller Gunnar? GUNNAR. Stille! Sig frem, det kræves med rette!

Han hadde været prest i Glenfield menighet i ti aar og hadde lært at elske folket og hadde været almindelig avholdt i nabolaget. Men nu var en ny tid oprundet, og det var i den nye tid at snakket om at presten burde slutte hadde begyndt at gaa iblandt folket og helst iblandt lederne i menigheten. Den nye tid tok sin begyndelse da pastor Reierson hadde været prest i Glenfield i otte aar.

Men ingen af dem turde tale ud. De stod slig næsten et halvt minut, saa trak de øinene til sig. «Allrightsagde Ratje og vendte sig helt rundt paa hælen og gik. Den næste dag blev «Styggen» assureret for 3800 kroner og Dick Darling gik i en rus de følgende otte dage.

Er Deres Venner saa med Dem?“ „Ja! alle tre! To Mænd og en Dame. Jeg forlod dem hos Foma. Vi ønsker at være paa den anden Side i Morgen tidlig. De har vel ordnet alt fornødent?“ „Ja, alt er klart. Klokken otte i Morgen er de derovre uden mindste Vrøvl. Men