Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 3. juni 2025
„Det vil de ikke længe være istand til, det jeg tror,“ sa Longley rolig. „En hel horde av de indfødte er der jo alt, og jeg tænker der snart kommer flere rundt omkring fra. Jeg indser ikke hvorledes de skulde kunne motstaa et slikt stormangrep. I
Men han rørte sig ikke bare laa og smilte glad ut i solen. Og hun blev rolig igjen. «Kan De se,» sa han tilsidst, og saa lo han. «Nu er Deres mund akkurat som før. Solen skinner paa læberne, like ind i blodet. Hvad var det for Dem. Og jeg er saa glad . De kan skjønne, jeg venter ikke, De skal tænke mere paa mig.
„At vi gaar saa rolig,“ sa Sir Ralph. „Jeg hadde trodd at vi maatte rulle en smule. Men ikke spor av det heller. Støtt som hjemme i stuen vor gaar
Nå, det angik ikke mig, aldeles ikke; Oldingen var desuden død, døde kanske imorges ved fire Tiden; det var mig altså inderlig knusende ligegyldigt med den Støj; hvorfor Fan sad jeg da og gjorde mig mine Tanker om den? Rolig nu! »Så byder mig og min egen Samvittighed . . . .« Men alt havde forsvoret sig imod mig.
Da jeg skrev og bad dig komme op til mig igaar, saa vilde jeg sagt det. Men jeg kom ikke til » Hans ansigt var blit stengraat: «Jeg forstaar. Men gud i himmelen barn, hvor vondt du maa ha hat det » brøt han pludselig ut. «Ja,» sa Jenny rolig. «Mest for din skyld, Gert. Jeg ber dig ikke om at tilgi mig » «Du mig? Aa du store gud kan du tilgi mig , Jenny for jeg ante, at denne dag maatte komme »
Saa begyndte han pludselig med stigende Heftighed at tale om hendes Rejse til Moskva. Tania gjorde sig den største Umage for at være rolig og svarede stille uden at se op fra sit Sytøj; om tre Dage skulde hun rejse, hun vilde saa nødigt skilles fra ham i Uvenskab.
«Aa men Jenny det er vanvid av dig dette » «Du faar mig ialfald aldrig fra det,» sa hun fort. «Jamen hvad vil du da gjøre, barn. Nei jeg kan ikke la dig faa lov til . Hvordan skal det gaa dig da? Liten, du kan da vite, du maa la mig faa hjælpe dig. Jenny, herregud » «Hysch da, kjære vennen min. Du ser jo, jeg tar det noksaa rolig.
Maaneder igennem er der arbejdet for denne Plan, og nu, da vi er lige paa Nippet til at gennemføre den, opfordrer man os maaske for en ren Indbildnings Skyld til at opgive det hele! Nej, det er for galt! Paa den Maade faar vi aldrig noget udrettet.“ „Vær dog rolig, Andrey!“ sagde Zina stille. „Du véd jo, at de kender Sagen her lige saa godt som vi.
Jeg stoler ikke længer paa nogens Sikkerhed; det er bedst, du følger hjem med til mig.“ „Lad os saa gaa da!“ „Ja, men lad os hellere vente til efter Klokken ti, paa den Tid er Gaden rolig, og ingen lægger Mærke til dig.“ De havde endnu to Timer for sig; Andrey foreslog, at de skulde gaa en Tur langs med Floden, de kunde da uforstyrret tale videre og samtidig nyde den herlige, sydlandske Aften.
Og af Frygt for at blive vist Døren imod Natten, simpelthen bange for at vække Mandens Mishag ved at gribe ind i dette Optrin, trådte jeg stiltiende tilbage til min gamle Plads og forholdt mig rolig. Hvorfor skulde jeg resikere mit Logi og mine Smørogbrød ved at stikke min Næse ind i Familjens Kævlerier? Ingen Narrestreger for en halvdød Oldings Skyld!
Dagens Ord
Andre Ser