CATILINA. Kom til dig selv! Det er din kærlighed, din omhu for min sikkerhed, som lader dig skimte farer, hvor der ingen er. CURIUS. O, véd du vel at disse ord mig myrder? Men flygt! bønligt jeg besværger dig ! CATILINA. Fat dig og tal med overlæg. Hvi skulde jeg flygte? Fienden véd ej, hvor jeg står. CURIUS. Han véd, han kender alle dine anslag! CATILINA. Ah, raser du?

Og hine dunkle gådefulde ord, og øjet, slukt og skinnende engang ? Hvad, om det vanvid var? Har gravens gru formørket hendes sjæl ? Nej, blege yngling! Min Furia! Her ? Her færdes Catilina. Hvor han er, der Furia også være. CURIUS. O, følg mig, elskte! Jeg vil bringe dig i sikkerhed. Betænk om nogen dig ! FURIA. De døde frygter ej. Har du forglemt du tog mit lig og bar det op af graven?

I skælver for eders søns sikkerhed. Hvor kan I da ønske noget bedre, end at se hans halvbroder tronen? FRU INGER. Hvad mener I? NILS LYKKE. At Inger Gyldenløve pønsed at blive kongemoder. FRU INGER. Nej, nej! Giv mig mit barn tilbage, kan I give kronerne til hvem I vil. Men véd I da også, om grev Sture er villig ? NILS LYKKE. Derom kan han selv forvisse eder. FRU INGER. Han selv? Og når?

Jeg skal gøre mit Bedste!“ svarede Tania. „Men jeg frygter desværre, at her heller ikke er synderlig Sikkerhed for ham.“ „Det er alligevel ubetinget det sikreste Sted,“ mente David og tog lidt efter Afsked. Saa snart han var gaaet, løb Tania hen og stillede sig paa Vagt bag Vinduesgardinet hun kunde herfra overse Gaden i hele dens Længde.

«Og du skriverkarlsagde han til mig. «Du kunde gjerne faa ind i avisen en liden stump om dette her, saa folk faar vide, hvor farlig han er. Det gaar jo rent løs paa den offentlige sikkerhed dette herre herMen da sagde jeg pas.

Jeg havde tilsidst søgt en Plads som Regningsbud, men var kommet forsent; desuden kunde jeg ikke skaffe Sikkerhed for femti Kroner. Der var altid et eller andet til Hinder. Jeg mældte mig også til Brandkorpset. Vi stod halvhundrede Mand i Forhallen og satte Brystet ud, forat give Indtryk af Kraft og stor Dristighed.

«Styggen» fik slæberen stukket ud og skjønt det faldt haardt nok i den høie sjø lykkedes det at bringe «Ariadne» i sikkerhed. Den lagde sig i ly af den første den bedste holme i passende avstand fra fyret. Mandskapet blev sendt tilkøis.

En republik af navnet er det vel; og dog, hver borger er en bunden slave, forgældet, og afhængig som en træl af et senat tilfals for gunst og gave. Forsvunden er den fordums samfunds-ånd, det frisind, Roma havde før i eje; liv, sikkerhed, er af senatets hånd en nåde, som med guld man opveje. Her gælder magtsprog, ej retfærdighed; den ædle står af vælden overskygget

Jeg stoler ikke længer paa nogens Sikkerhed; det er bedst, du følger hjem med til mig.“ „Lad os saa gaa da!“ „Ja, men lad os hellere vente til efter Klokken ti, paa den Tid er Gaden rolig, og ingen lægger Mærke til dig.“ De havde endnu to Timer for sig; Andrey foreslog, at de skulde gaa en Tur langs med Floden, de kunde da uforstyrret tale videre og samtidig nyde den herlige, sydlandske Aften.

Det var et saakaldet Harmonikatog og ydede derved Andrey endnu større Sikkerhed; thi velstillede Folk betragtes nu en Gang ikke med samme mistroiske Øjne som den store Mængde. Andrey fandt en Kupé, hvori der kun sad en ung Mand sovende i det ene Hjørne, med et stort Tørklæde viklet om Hovedet.