United States or Sint Maarten ? Vote for the TOP Country of the Week !
Godt; hold du sammen med mine uvenner, jeg drister mig endda til at gå mod jer alle! SIGURD. Hør mig vel, Ørnulf; den dag skal du ikke leve, da vi to strides sammen; hæderligt forlig er der mellem os, Dagny er mig kærere end våben og guld, og aldrig skal jeg glemme at du er hendes nærmeste frænde. ØRNULF. Det ventet jeg af dig, djærve Sigurd!
MARGIT. Han var mig aldrig kær! hans guld var alt, hvad mig hilded; talte han til mig, sad han mig nær, blev mit sind af kvide forvildet. Mit liv var en evig, en endeløs ve. Dit komme rygtedes; visst du kender den stolthed, som dybt i mit hjerte brænder; jeg dulgte min nød, jeg gemte min kvide; thi du måtte mindst af alle den vide. GUDMUND. Margit, kunde du tro ?
Fem sommere gik, og der gik vel ni; så klagelig rinde mine dage liden Kirsten så ikke solen i li. ret aldrig du kommer tilbage Dalen har blomster og fuglesang; så klagelig rinde mine dage i berget er der guld og en nat så lang. ret aldrig du kommer tilbage
En republik af navnet er det vel; og dog, hver borger er en bunden slave, forgældet, og afhængig som en træl af et senat tilfals for gunst og gave. Forsvunden er den fordums samfunds-ånd, det frisind, Roma havde før i eje; liv, sikkerhed, er af senatets hånd en nåde, som med guld man må opveje. Her gælder magtsprog, ej retfærdighed; den ædle står af vælden overskygget
En eneste stor og gylden stjerne stod over aasen, og dens billede dernede i vandet rislet utover som en tynd strøm av guld. Hun maatte tænke paa Fransiskas natbilleder. Farvernes liv, naar solen var gaat ned, var det, Cesca helst vilde forsøke at male. Gud vet, hvordan hun hadde det igrunden. Forresten arbeidet hun jo svært i den sidste tiden.
For mig er livet en nat så sort; der er ikke sol eller stjerne. Og intet mægter min kvide at fjerne; thi, ak, jeg har byttet min ungdom bort. Mit frejdige sind jeg solgte for guld; jeg hilded mig selv i brogede lænker. Tro mig, så klageligt vederlag skænker rigdom, når barmen er sorrigfuld. Dengang vi var børn, hvor var jeg da fro!
DAGNY. Nej, Hjørdis, jeg skønner mig ikke på dig; nu har du vist mig om i gården; jeg ved ikke den ting det skorter dig på, og alt det du ejer er skønt og ypperligt; hvor kan du så klage? HJØRDIS. Hm, sæt en ørn i bur og den vil bide i stængerne, enten de så er af jern eller guld. DAGNY. I en ting er du dog rigere end jeg; du har Egil, din lille gut.
MARGIT. Det var eder mere til ære, ifald I var bleven, hvor I var, i kongens hal. Kan I spotte min nød? MARGIT. Eders nød? Nu, højt må I hige, frænde; jeg gad vide, hvor I tænker at ende! I kan eder klæde i fløjel rød, er kongens mand, ejer gods og guld GUDMUND. Bedst må I vide, om lykken er mig huld. I sagde for nylig, fuldt vel I vidste mit ærend på Solhaug MARGIT. Det véd jeg forsand!
Endelig brøt Sir Ralph stilheten. „Nu kommer den,“ sa han næsten hviskende, idet solen viste sine første straaler ute i horisonten og farvet hele havflaten med rødt og guld.
Dagens Ord
Andre Ser