United States or Italy ? Vote for the TOP Country of the Week !
Snygt du sværdet svinger, hvast du veed at ramme; Sigurd selv, hin stærke, står for dig tilskamme! Så er skammen ham til hæder! Sigurd selv! Sigurd hin stærke! ØRNULF. Men hvassere ramte du den nat, du rante Dagny, min datter! SIGURD og HANS MÆND . Ørnulf fra fjordene! Min fader og mine brødre! SIGURD. Stil dig bag ved mig. Nå, fred og forlig være mellem os!
Det må det og det skal det! Og der blev så halvvejs sluttet et forlig til, før du kom. Mellem dig og Gunnar? Det gjaldt dig. HJØRDIS. Vel kan jeg vide hvad det gjaldt; men det siger jeg dig, min fosterfader, aldrig skal det spørges, at Gunnar herse lod sig skræmme fordi du kom med vabenfolk til landet; var du kommen som enlig, vejfarende mand i vor stue, så kunde tvisten lettere jevnes.
Han sætter os i bladet allesammen; min kæreste blir trykt i flere oplag, imellem kurve, tvillinger og opslag. Hør, véd De hvad: hvis ej det var for skammen, jeg foreslog forlig, en våbenstilstand FRU HALM. Det tror De han går ind på! STYVER. Ja, jeg tror. Der er indicier, der er visse spor, som viser, at da nys det store ord han førte, var han i beskænket tilstand.
Bag reglens løgnflag er for længe kæmpet, nu fordrer fylkingen forlig og ro; men hånes loven i en samtids brøde, da må for slægtens synd en skyldfri bløde. Jeg tænkte mindst, at slige fantasier, så blodige, fik liv i thevandsdunst; men det er sagtens Deres mindste kunst at høre ånders røst, hvor ånden tier. Nej, le ej, Svanhild; bagved Deres spot der glitrer tårer, o, jeg ser det godt.
ØRNULF. Ikke skulde du spotte med det, Hjørdis; hvad Gunnar har gjort turde være klog mands gerning, såfremt du hindrer forliget. HJØRDIS. Lykken råder for livet. Lad times hvad der vil; men heller vil jeg falde, end frelse livet ved fejgt forlig. DAGNY. Sigurd giver bod og vil ikke kaldes ringere mand for det. HJØRDIS. Sigurd må selv vide bedst, hvad hans hæder kan tåle.
Der turde snart komme en lejlighed NILS LYKKE. I truer mig, fru Inger? Jeg har rakt eder min hånd til forlig. I vægrer eder ved at modtage den. Der er da altså frå nu af åben ufred imellem os? FRU INGER. Jeg vidste ikke, at det fordum havde været anderledes. NILS LYKKE. Fra eders side, kan hænde.
GUNNAR. Kåre bonde! ØRNULF. Dine mænd har ranet hans kvæg, og for ran bør bødes. GUNNAR. For drab ligeså; han har dræbt min træl. KÅRE. Fordi han håned mig. GUNNAR. Jeg har sagt mig rede til forlig. KÅRE. Men det havde ikke Hjørdis sind til, og imorges, mens du var bonte, faldt hun over mig og står mig nu efter livet. Er det sandt du siger; har hun ? KÅRE. Hvert ord er sandt.
Med rimelige bøder skal jeg være fornøjet; vægrer Gunnar sig ved sligt forlig, så får han friste de kår, som følger på. KÅRE. Godt møde, hærmænd! ØRNULF. Hærmænds møde skattes sjelden godt. KÅRE. Er I hæderlige mænd, så tilsiger I mig fred iblandt jer; Gunnar herses husfolk står mig efter livet! ØRNULF. Gunnar herse! SIGURD. Så har du øvet ondt imot ham! KÅRE. Min ret har jeg øvet.