United States or Guyana ? Vote for the TOP Country of the Week !


NILS LYKKE. Straks, fru Inger! Hensigten med min sendelse her til landet kan vel ikke være eder ubekendt ? FRU INGER. Jeg kender det hverv, man almindeligvis tillægger eder. Det er vor konge af vigtighed at vide, hvorledes han står sig med den norske adel. NILS LYKKE. Ganske visst. FRU INGER. Det er altså derfor I gæster Østråt? NILS LYKKE. For en del derfor.

Det er da vel ikke eders agt allerede nu inat ? FRU INGER. I dette øjeblik, herr ridder! NILS LYKKE. Nej, nej, umuligt! FRU INGER. Som jeg siger. NILS STENSSØN. Hvor kan jeg andet! Jeg vil; jeg ! NILS LYKKE. Men det er eders sikre fordærv NILS STENSSØN. Lige godt! Hun har al rådighed over mig NILS STENSSØN. Mit ord holder jeg; lid det.

Og fordi alle de andre i klassen trodde paa gud og var ræd djævelen, og endda var feige og grusomme og lumpne og simple ialfald saa hun dem slik blev religionen noget næsten foragtelig, feigt noget, som hørte dem til. Mot sin vilje maatte hun like Nils Berner. I den første tid, efter han var blit gift med moren, syntes hun igrunden bedre om ham end om hende.

NILS LYKKE. Jeg takker eder. NILS LYKKE. Ja, fru Inger, det er grev Sture. Det hviler i eders hånd, hvorvidt vi inden et år skal velsigne dette møde eller ej. NILS STENSSØN. I min hånd? O, byd mig, hvad jeg skal gøre! Tro mig, jeg har både mod og vilje Det er nogen, som vil her ind. Hvad skal dette sige? BØNDER OG HUSKARLE. Hil være fru Inger Gyldenløve!

Havde han hvisket disse ord i den lønligste krog, milevidt fra Østråt, jeg havde hørt dem alligevel! Hvor jeg hader ham! Hvor jeg altid har hadet ham, denne Nils Lykke! Ingen anden mand er som han, siges der. Med kvinder leger han, og træder dem under sin fod. Og det er til ham , min moder tænkte at byde mig frem! Hvor jeg hader ham! De siger, at Nils Lykke er anderledes end andre mænd.

Men det vilde jeg dog nødig tro. NILS LYKKE. I mener ? FRU INGER. Jeg mener, det er ikke alene som dansk rigsråd eller som Peder Kanzlers forbundsfælle, at Nils Lykke tog sig for at gæste mig. Skulde jeg fejle, hvis jeg bildte mig ind, at I nede i Danmark kunde have hørt et eller andet, som gjorde eder nyfigen efter nærmere at kende fruen Østråt. NILS LYKKE. Det være langt fra mig at nægte

OLAF SKAKTAVL. Véd I hvad, fru Inger, rigtignok er jeg i slige ting blind som en muldvarp; men det bæres mig dog for, som om hm! FRU INGER. Nu? OLAF SKAKTAVL. som om Nils Lykke var eders datter god. FRU INGER. Da er I nok ikke saa blind endda; thi jeg måtte storligen tage fejl, dersom I ikke havde ret.

FRU INGER. Kan I se ham? Se, se! Det er kongen. Det er Inger Gyldenløves søn! Jeg kender ham kronen og Sten Stures ring, som han bærer om halsen. Hør, hvor lystigt det klinger. Han nærmer sig! Jeg har ham snart i min favn! Ha, ha, hvem sejrer, Gud eller jeg? Altså dog EN AF KRIGSKNÆGTENE. Selv har han NILS LYKKE. Hys! Det er ikke grev Sture.

NILS LYKKE. Der gives én ting i verden, som kunde forstyrre et menneskes tanker, når vi grubler derover; og det er tanken om, hvad der kunde sket, hvis alt havde føjet sig eller . Havde jeg mødt eder min vej, medens mit livstræ endnu var grønt og frodigt, havde I måske i denne stund siddet som Men tilgiv mig, min ædle jomfru!

NILS LYKKE. I vilde sagt noget mere. Å nej, det kan være det samme. NILS STENSSØN. Hvoraf ler I, herre? NILS LYKKE. Af ingenting, herre! Ja, det får I gøre som I selv synes. NILS LYKKE. lad al forstillelse fare. I er kendt, grev Sture! Tror I også, at jeg er grev Sture? Jeg er ikke grev Sture. NILS LYKKE. Virkelig ikke? Hvem er I da? NILS STENSSØN. Mit navn er Nils Stenssøn. Nils Stenssøn?