United States or Panama ? Vote for the TOP Country of the Week !


I tro mig, Olaf Skaktavl, jeg mener det ærligt med mine landsmænd. Men jeg er lidet min egen herre. Der gives visse ting, som holdes dulgt, hvis jeg ikke skal rammes til døden. Dog, er jeg først sikker fra den kant, da skal I erfare, om jeg har glemt, hvad jeg svor ved Knut Alfsøns lig. Jeg vilde nødig tro ilde om eder.

Er det himlens vilje, at Norge rent skal under, går det under, hvad enten vi støtter det eller ej. OLAF SKAKTAVL. Og med den tro mener I, at jeg skal slå mig tiltåls? Jeg skulde roligt sidde og se til, nu, da timen er kommen? Har I glemt, hvad jeg har at hævne? Mit jordegods har de røvet og stykket ud imellem sig.

OLAF SKAKTAVL. Af alt dette slutter jeg først og fremst, at da I kender Nils Lykke og véd, hvad ry der går af ham, fornemmelig i kvindevejen, FRU INGER. bør det være mig kært at vide ham udenfor porten? OLAF SKAKTAVL. Ja; og det jo før jo heller. OLAF SKAKTAVL. Hvordan mener I?

FRU INGER. Hvad har I tabt? NILS STENSSØN. Mit rige og mit liv! FRU INGER. Og bønderne? Mine svende; hvor har i dem? NILS STENSSØN. Ådslerne vil I finde langs landevejen. Hvem der har taget resten, skal jeg ikke kunne sige jer. Hvor er I? NILS STENSSØN. Her; her! FRU INGER. Ak, Olaf Skaktavl, også I ! OLAF SKAKTAVL. Det var ugørligt at slippe igennem. FRU INGER. I er såret, ser jeg!

OLAF SKAKTAVL. Jeg véd, hvad I vil sige. Hvorfor de har underkastet sig, i stedet for at byde voldsmændene trods til det sidste? Vel sandt; der er usel malm i vore slægter nutildags; men havde der været samhold imellem dem, hvem véd, hvad der da vilde sket? Og I kunde have holdt dem sammen; thi for eder havde de alle bøjet sig.

Men det véd jeg: de gamle og erfarne blandt os mente, det stod skrevet hist oppe hos Vorherre, at I var den, som skulde bryde trældommen og give os alle vore rettigheder tilbage. Og det véd jeg også: I selv tænkte dengang det samme. FRU INGER. Det var en syndig tanke, Olaf Skaktavl! Det var hovmod og ikke Herrens kald, der talte gennem mig.

FRU INGER. Jeg hører dem alt nedenunder i borgestuen. OLAF SKAKTAVL. Men hvordan? Når vi ikke kan skjule ham NILS STENSSØN. Ah, jeg har det; jeg har det! Hemmeligheden ! FRU INGER. Hemmeligheden? NILS STENSSØN. Ja visst; eders og min! FRU INGER. Krist i himlen, kender I den? NILS STENSSØN. Frå først til sidst. Og nu, da livet står spil . Hvor er herr Nils Lykke? FRU INGER. Flygtet.

Blege spøgelser; døde fædre; faldne frænder. Fy; disse borende øjne fra alle krogene! Knut Alfsøn! Olaf Skaktavl! Vig, vig! Jeg kan ikke dette! Olaf Skaktavl står et stykke fra hende. OLAF SKAKTAVL. For sidste gang, Inger Gyldenløve, I er altså urokkelig i eders forsæt? FRU INGER. Jeg kan ikke andet. Og mit råd til eder er: gør I ligesom jeg.

Men Olaf Skaktavl var for rap hånden. OLAF SKAKTAVL. For ham kan I være tryg; han forråder ingen. OLAF SKAKTAVL. Seks tommer stål i brystet. Jeg fældte ham med min venstre hånd. FRU INGER. Ja, ja, den højre var også for god til sligt. OLAF SKAKTAVL. Det I om; tanken var eders. Og nu til Sverig! Fred med jer længe! Når vi næste gang træffes Østråt, kommer jeg selv anden.

Der var en tid, da der slog et mandshjerte i eders bryst. FRU INGER. Mind mig ikke om, hvad der var . OLAF SKAKTAVL. Og dog er det derfor jeg er kommen til jer. I skal høre mig, om . FRU INGER. Nu vel; men gør det kort; thi, ja, jeg da sige jer det, det er utrygt for eder her gården. OLAF SKAKTAVL. Østråt gård er det utrygt for den fredløse? Det har jeg længe vidst.