United States or Greenland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Med smil og øjekast de bød dig ind at sove, som de selv CATILINA. Ja, hvis jeg kunde! FURIA. Vær trøstig, genfærd af en fordums helt; din hvilestund er nær. Kom; bøj dit hoved; nu vil jeg smykke dig med sejrens krans. CATILINA. Fy, hvad er det? En valmuekrans ! Nu, ja, er ikke valmuer smukke? De vil lyse omkring din pande som en bræm af blod. CATILINA. Kast kransen væk! Jeg hader dette røde.
Min Lystighed steg, og jeg gav mig hen i den: Fy, Fan, for Madlugt her er! Rigtig fersk Karbonadelugt, siden Middagen, fyh! Og jeg støder Vinduet op, forat lufte ud den afskyelige Lugt. Opvarter, en halv Bif! Henvendt til Bordet, dette skrøbelige Bord, som jeg måtte støtte med Knæerne, når jeg skrev, bukked jeg dybt og spurgte: Tør jeg spørge, vil De drikke et Glas Vin? Ikke?
Det er de dødes hjemfærd; jeg har hekset dem hid; i lag med dem skal vi følges! Hjørdis, Hjørdis, jeg ræddes for dig! Ingen magt kan ændre vor skjæbne nu! O, ja det er også bedre så, end om du havde fæstet mig hernede i livet; end om jeg havde siddet på din gård for at væve lin og uld og føde dig afkom, fy, fy! SIGURD. Hold op!
Men om jeg nu gik ind og bad om en Bid Brød? Det var en Strejftanke, et Glimt; det faldt mig virkelig ind. Fy! hvisked jeg og rysted på Hovedet. Og jeg gik videre. I Rebslagergangen stod der et Par elskende og hvisked inde i en Port; lidt længer henne stak en Pige Hovedet ud af Vinduet. Jeg gik så sagte og betænksomt, jeg så ud til at grunde på noget af hvert og Pigen kom ud på Gaden.
Pludselig er det som om hun besinder sig, som om hun synes at have gået for vidt; hun dækker sig atter til og rejser sig lidt op. Og forat skjule sin Forlegenhed med de åbne Klæder, giver hun sig atter til at tale om den Mængde affaldne Hår, der lå på mine Skuldre. »Hvor kan det være, at Håret falder så af Dem?« »Ved ikke!« »Å, De drikker naturligvis formeget, og kanske Fy, jeg vil ikke sige det!
Og øjeblikkelig genvinder hun Fatningen, ser frækt på mig, rigtig overlegent ser hun på mig, og trækker sig så tilbage med en bebrejdende Bemærkning til sin Søn. Hun taler højt, så jeg kan høre det, og siger til ham: »Fy, du måtte skamme dig for at lade Folk se, hvor slem du er!«
Jeg brød mig ikke længer om hende, aldeles ikke; hun var ikke det allerringeste vakker mer, hun havde tabt sig, fy, Fan, hvor hun var falmet! Det kunde jo gærne være, at det blot var mig, hun havde set på; det forundred mig ikke; det var kanske Angeren, som begyndte at slå hende.
Jeg må afsted! ELINE. Men hvorhen? O, Nils Lykke, hvad dølger du ? NILS LYKKE. Imorgen, Eline ; thi, ved Gud, da kommer jeg igen. Nu hurtig, hvor er løngangen, som du nævnte? ELINE. Gennem gravkælderen. Se, her er lemmen NILS LYKKE. Gravkælderen! ELINE. Gå frem gennem gangen indtil kisten med dødningehovedet og det sorte kors; det er Lucias Fy ! ELINE. Hvad siger du? NILS LYKKE. O, intet.
«Uf neimen fy da,» Fransiska vaagnet op: «Den vil vi da ikke ha vi vil ha no italiensk vel «la luna con palido canto» ikke sandt.» Hun smat bort til musikanterne og hilste paa dem som paa gamle venner lo og gestikulerte, tok guitaren og kvinket, nynnet en stump av en og anden melodi. Italienerinden sang.
«Fy, at du kan lyve nu i din sidste stund.» Ratjes stemme var mildt bebreidende og Trumpen gik under paany. «Hvormeget var det saa du fik?» «Syvogtyve kroner.» Trumpen var blevet myg som voks nu. Han skjønte det hjalp ikke at komme med løgn længer. «Syvogtyve kroner? Og nu vil du dele med Dick og mig? Vil du ikke det, Trumpen, vennen min.» «Jo bare hal mig op, jeg greier det ikke længer.»
Dagens Ord
Andre Ser