United States or Mali ? Vote for the TOP Country of the Week !
Her er jo saa stille paa gaterne om natten. Der som vi bor, frøken Jahrmann og jeg, er der en liten fontæne nede i gaarden. Vi har balkon utenfor vore værelser naar det er mildt om natten, sitter vi derute og hører paa, at det rinder, til langt paa nat.» Hun hadde sat sig paa stenrækverket.
Og Lyset trænger ganske svagt ind i mit Sind igen, en liden Stråle Sol, der gør mig så velsignet varm. Og der blir mere Sol, et mildt, fint Silkelys, der strejfer mig så bedøvende dejligt. Og Solen blir stærkere og stærkere, brænder skarpt mod mine Tindinger, koger tung og glødende i min udmagrede Hjærne.
Pastor Setun trøstet dem med at man skulde gaa forsigtigere tilverks næste aar. Kapitel 4 Gamlepresten kommer paa besøk Et missionsmøte Det var en torsdag først i oktober i det andet aar efter at pastor Setun hadde begyndt sin virksomhet i Glenfield menighet. Der var kvindeforening hos Mrs. Asber den dag. Det var en av disse deilige høstdage; veiret var mildt og blankt. Luften ren og klar.
Jeg har kun af hele Livet Eet igjen; det er min Ære. Du?.. Nei, hvad jeg end faaer høre, værre end min Fantasi hvisker ind i Sjelens Øre, Mary Ann! er du tilgivet.» Haanden, flux tilbagetagen ved Feiltagelsens Opdagen, at det ikke var min Datter, som jeg talte til saa mildt, raktes Synderinden atter.
Med sine Kærtegn og ved sin Ømhed skulde hun nok faa forjaget Skyerne paa hans Pande. „Hvorfor er du ikke kommen før“ spurgte hun mildt bebrejdende. „Jeg har ventet saadan paa dig.“ Andrey nænnede ikke at sige hende, hvor haardt han havde kæmpet med sig selv for at ruste sig til denne Gang. „Du har vel haft saa meget at gøre?“ spurgte hun.
„Nu blir du ganske haard til at dømme, Martin,“ sa Malinda til ham mildt. „Du maa nu huske at noget av skylden kan jo ogsaa ligge hos prestene.“ „Det vet jeg nok, men det undskylder ikke menigheten,“ sa Martin. „Det er jo ogsaa litt haardt at si at Bustad og W. U. er uomvendt,“ sa Malinda. „Ja, jeg kjender jo ikke deres hjerter,“ sa Martin, „men vi ser dem aldrig paa bønnemøterne.
«Fy, at du kan lyve nu i din sidste stund.» Ratjes stemme var mildt bebreidende og Trumpen gik under paany. «Hvormeget var det saa du fik?» «Syvogtyve kroner.» Trumpen var blevet myg som voks nu. Han skjønte det hjalp ikke at komme med løgn længer. «Syvogtyve kroner? Og nu vil du dele med Dick og mig? Vil du ikke det, Trumpen, vennen min.» «Jo bare hal mig op, jeg greier det ikke længer.»
Jeg tørred Sveden af mit Ansigt og drak store, friske Åndedrag ind. Hvor havde jeg ikke løbet! Men jeg angred det ikke, det var vel fortjent. Hvorfor havde jeg også villet begære den Krone? Nu så jeg Følgerne! Og jeg begyndte at tale mildt til mig selv, holde Formaninger, som en Moder kunde gjort. Jeg blev mer og mer rørende, og træt og kraftløs begyndte jeg at græde.
Dagens Ord
Andre Ser